1754. 490
Kongelige Rescripter,
4 Jan. ban derhos bar anboldet, at, maatte forundes Fribed at Fjore med Caroffer og Chaiser til de Steder og Slotte i Landet, hvor fremmede Ministre eller Andre det maatte forlange, uden at være forbunden til nogen Tour, Omgang eller Tilfigelse af lauget; hvorimod han vil afstaae fin Ret med Kjørsel i Staden, og ikke videre sig med Lauget vil befatte: og Lauget flager over den Indpas og For nærmelse det ganske lang tilfoies af Mange, declé som, under forundte Bribed paa nogle viffe Stierseler, Ejere Rei fer for Alle og Enbvce, med Careter og Chaiser uden Forfiel, famt udleie beste til Forfpand; og tildeels af AdFillige, som snige sig til at fjere; hvorover de Fleste i Lau get sidde udi slette Omitandigbeder, og maae befrugte plat at vorde ruinerede, der saa meget snarere vilde paafelge, em P. yegaard, som en formuende Mand, fulde forundes saadant af ham ansøgte særdeles Privilegium, hvorved han blev i Stand til at tilvende sig de fleste forefaldende Meifer, der nu tilfalde enhver i lauget efter Tour, som derover maatte savne den derved havende liden Fortjene ste; bedende derfore, at det af p. Wyegaard begierte Pri vilegium ikke maatte vorde accorderet. Af Magistratens Erklæring er Kongen derhos bleven foredraget, at samme ligeledes er af den Formening, at det vilde geraade det ganfe taug til for Stade, em p. yegaard erboldt den ansogte &ribed. Men, som det derimod fornemmes, at der fores adskillige Besværinger, saavel af fremmede Ministre og Andre, at de skal tage Anvisning paa lukte Bogne hos de af Vognmændene, der staae for Touren, som og af dem, der skal bruge Badevogne, i Henseende til den dem derved foraarsagede Ophold og Sinkelse, hvormed og Bognmændene deels felv ei heller imellem sig al være enige, da dem synes at kunne have bedre Fordeel af deres Vogne, naar de ikke vare bundne til Tour; og det ellers befindes, at den erste Indras, fom Bognmændene tilfoies, seer ved Hyrekudene i Staden, der fast alle have tillagt fig lette Boane af Chaiser og faa kaldede Phaetons, boor med de om Sommeren befordre de Reisende, til stor Afgang for Vognmændene i endeel af deres Fortjenester: at Magistr. desaarsag har indstillet, om det ikke, foruden bvis i Bognmændenes Laugs. Artikle, samt i Placat af 2 Aug. 1728, som reglerer Hyrekudenes Kjørsel, og tillader dem at holde Chaiser og lette Begne, for den tilkom mende Tid maatte fastsættes og anordnes: 1) at Syre kudskene herefter ikke maatte holde Chaiser og Phaetons til feie, men samme alene at maatte holdes af Vognmæne dene, imed at al Indenbyes Stierfet med veie Careter burde tilhare Dyrekudßene: 2) at Enhver, sem behover Careter, Chaifer eller Phaetons til leie i fort eller lang Tid, maatte fragte samme af hvilken Vognmand han vilde, og Vognmændene saaledes ikke være bundne til nogen Tour eller Omgang iblandt Lauget med deslige Voane; deg, naar forlanges 4 Heste, at den Bognmand, som saa ledes
