1754 524
+ Kongelige Rescripter, 19 Julii. ved Befaling af 11 April 1749 er anordnet, at Postmesterne alene skulle være befriede for at betale af 200 Rdlrs Grundtart) derbos bar anbeldet om Resolution, hvad enten fornævnte Nagant burde nyde saadan anseelig Frihed, eller og, om han iffe saavel som alle andre Reformerede i Almindelighed, der eie eller tilkjobe fig Hufe og Gaarde, burde lade sig noie med en vis Andeel saaledes, at de Reformerede i de dem ferundte 20 Friheds Aar blev paalagt at svare og betale Indqvartering af den Summa deres iboende Eiendomme i Grundtartens Matricul ere ansatte over 120 Rdlr., og i alt være befriede for Indqvarterings- Betaling af 120 Rdlrs Grundtart; eller og, om det i dets Sted maatte fastsættes, at de Reformerede, som selv alene beboe deres Eiendomme, skulle i de 20 Aar være fri for Indqvarterings Afgivt, men derimod de at skulle betale, som havde Leiere hos sig boende. Magiftr. forestil- Ler derhos ved denne Anledning, hvorledes Indvaanerne i Kjobenhavn og meget bebyrdes ved at maae betale Indqvartering for adskillige Andre, som Tid efter anden ved særdeles Privilegier ere blevne fritagne for Indqvartering, iblandt hvilke anfores J. G. Egner, som Eier af en betydelig for Gaard paa Hjørnet af Østergade og Christenbernikovstrædet, der ligeledes efter Privil. af 16 Junii 1752 for fornævnte Egner og efterkommende Eiere er ble ven tillagt Frihed for Indqvarterings Svarelse, for derudi at skulle holdes offentlig herbergerer og Verts - Huus for Fremmede eller Reisende, for hvilke der dog ikke sal være Logementer at bekomme, men at de underste Værelser med Kjelder bortleies til Vinhandling, og i de Øvrige holdes ordinaire Spise Qvarteer, Verts- og Spille-Huns med Keale Have; desaarsag det og ligeledes formenes, at andre Byens Indvaanere ikke burde besværes med at betale den af samme Gaard ellers svarende anseelige Indqvartering, helft Gaarden ikke bruges eene til det destinerede Brug, men deels leies bort, deels bruges til ordinai re Vertshuushold. Hvad sig angaaer den de Reformerede ved ovenmeldte deres Privilegier forundte Indqvarterings Frihed, da bør sammes Forstaaelse at gaae derhen, at de Reforme rede i Almindelighed, saa mange, som selv alene be boe deres use eller Gaarde, uden Noget deraf til An dre at bortleie, skulle, hvad enten Gaardene ere kjøbte for egne eller andres Penge, for Indqvartering deraf at svare, aldeles være befriede, efter Privilegiernes Til hold men, hvad derimod angaaer de iblandt de Refor merede, som kjøbe sig større Gaarde, end de selv kun, 11e
