Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf/536

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1754. 532

Kongelige Rescripter,

23 Aug. Dantelaan imod Forordn. af 29 Junii 1753, til Unders §. I. §. 2. S. 3. segning, at afhøre de herom fovende Vidner, samt over de Skyldige at kjende og dømme til Undgjeldelse som vede bar efter deres Forseelses Beskaffenhed: saa vil Kongen, i Anledning af berørte Collegii Forslag, end videre til Commissionens Befordring og Fremgang have bevilget følgende Poster: At Qvæsthuusdirecteurerne, som Assistentshusets Directeurer, naar de ved Angivelse eller paa andre Maader fulde faae Kundskab om ulovlig Pens gelaan paa Pant, med tiltagne Politie (som efter Res quisition strap, uden ringeste Ophold, uden at siges hos hvem der skulde skee Forretning, uden nogen Paaskud ele ler Begring, mindre at give nogen Kundskab, skulle væ re følgagtige) maae med deres antagne Betjent hos En hver, uden Henseende til Stand og Vilkaar, inqvirere, om samme Panter der virkelig befandtes, i saa Fald la de dem noie opskrive, og efter Omstændighederne med eget og Betjentes Segl forsegle, eller anderledes i Sif. ferhed bringe: Forretningen over det, som saaledes fin, des, og ved Undersøgningen maatte forefalde, samt hvad Assistentshusets Betjente kunde finde fornøden, fortelig der at examinere, Pante Laanet angaaende, skal strax og uden Ophold af Betjentene underskrives, uden at nos gen Procurator maae tilstedes at være derved, eller ved den derover forfattende Forretning Noget paa Pantes Laanernes Vegne at dictere. Dersom Nogen skulde vise sig hinderlig, eller uvillig, til at oplukke Værelser og Gjemmer, da have Politiens Betjente paa Assio stentshuus Betjentens Paafordring uvegerlig selv at aabne, og inqvirere paa de Steder, han formener Pantet at være skjult. Men hvo, som herudi gjør Mod. stand, eller bruger Gevalt, maae med Magt tvinges, og tages Assistence ved nærmeste Vagt eller anden Ret tens Middel, da den sig herimod Forgribende siden ved endes