1754. 550
Kongelige Rescripter,
7 Oct. Principalens Bidende sig befatte, med mindre sligt ham i Contracten forud er tilstaaet; men han skal i alle Man der tjene troe og redelig, og anvende al sin Flid og Bes stræbelse til hans Principals Bedste og Handlingens For fremmelse, som han agter at bekjendt være og staae til Ansvar for, samt af sin Lon, og egne Midler, om har Noget er eller bliver eiende, vil erstatte og betale, i Fald Art. 4. Contrarium skulde befindes eller opdages. Og, da det alle Tider, saavel ved de Tydske som Borger Stuerne ved Contoiret i Bergen har været brugeligt, at foruden den Løn, som saadan en Handelsforvalter tilstaaes, bliver det ham og tilladt af Principalens ihændehavende Midler, at maae gjøre sig de fornødne Rlæder af Ul. den og Linned, hvilken Tilladelse adskillige Handelsfors valtere skal have misbrugt: saa sal saadan Misbrug als deles være forbuden og afskaffet, og som stort Utroestab efter Loven ansees og straffes; men, hvor det ei i Cons tracten ev ftipuleret, at en Handelsforvalter af sin Lon skal forsyne sig selv med klæder, der maae han af Prine cipalens Midler anskaffe sig de læder af Ulden og Lin ned, som han i den Tid, han er i den Tjeneste til høies ste Nodtørst og Sømmelighed behøver, og ei videre, hvilken, saafremt han har tjent vel og trolig, han, dog med Principalens Forevidende, maae tage med sig, naar han Tjenesten qvitterer; ligesom han og skal entholde sig fra alt vidtløftig Compagnie, Vertshuusgang, Slædes fart, Udfart med Baade, Comoedier, Heste at holde. Forspillen, andre Slags Spil om Penge, Gastereven og andre unødige og dem, som andres Midler er betroet, uanstændige Divertissements, Depenser og Overflødighe der, hvorved Handlingen forsømmes, og Principalens Midler ilde anvendes. Det maae ei heller være nogen Handelsforvalter tilladt, nden i hans Principals Erins de og med hans Billie og Videnskab, nogen at at væ Art. 5. re
