1747 90
Kongelige Rescripter, 22 Sept. dring fal og bør iverksættes; 3) hvilke og hvormange af de fra Justitsbetjente i begge Rigerne indkommende, ele ler af ham selv ved hans lange Erfarenhed befundne, og herefter forekommende Omstændigheder og tvivlsomme Tilfælde, hvilke enten aldeles iffe, eller ikkun utilstræk felig i Loven ere berørte, bør i Rigernes bestandige Love indlemmes, og hvorvidt Lovene saaledes ved nye Artikle eller Capitler med Nytte kunde forbedres; 4) om i Loves ne findes en eller anden Artikul, som, for at afskrekke Undersaatterne fra en eller anden Synd eller Last, fores skriver en saadan Straf, der befindes hos den gemene Almue at foranledige et større Onde, end det som Lovene ved Forbud og Straf have sigtet til at hindre, og hvorledes da det mindre Onde med største Forsigtighed funde nogenledes hemmes, det meere Onde aldeles fores bygges, og Lovenes retsindigste Hensigt saaledes paa den beqvemmeste Maade befordres; og 5) om iffe nogle, og hvilke, Forordninger og Rescripta ere af den Beskafe fenhed, at de, endkjent de endnu staae, og fremdeles bør at staae i deres fulde Kraft, dog ikke desmindre bør enten tildeels eller ganske og aldeles af Lovene at udelas bes, og enten formedelst deres Vidtløstighed, særdeles Materie eller andre vigtige Aarsager bedre for sig selv at udgives. §. II. Over alt det, som af ham i Commissionen fremsættes eller foreslaaes, eller ved nogen af de andre Commissarier erindres, samt over de ved fleste Stem mer i Commissionen faldende Slutninger, skal der hols des en ordentlig Deliberations protocol, hvorudi saa. vel alle Forslage som alle Slutninger skulle indføres; og, ligesom han efter saadan foregaaende Overlæggelse, følgende Lovbogens Orden, faaer forfærdiget det ene Capi tul efter det andet, skal han samme i Commissionen indlevere, hvor det med de derom fattede Slutninger al confereres; og derefter skal ved hver Artiful i Protocol. len
