13
Resolutioner og Collegialbreve. 13 1755. spildes, og bans undergang. befordres, da Landkræmmeren 11 April, ved fine encunyttige Hensigter ikke efterlade at overtale Bon den til at gjøre Credit, og derfor omsider vil sege Dom over ham i den ubeleitinße Tiid, og ved Erection tage fra bam, boad ban rice, ja omader bemægtige sig bans Gaard for den halve Bardie, og driver bam til Betfelfanen; faa at deraf nder dette, at Landet bliver, i Stedet for formuende Bons der, epfyldt med Betlere og Dandrivere: hvorimod formenes, til diffe onde Sviter at forekomme, at Bonden kunde soge de i Konasberg. Cbrifliania og Drammen værende Markeder, hvor Bonderne kunde afsætte deres producter, og at, ifald de Markeder ei vare tilstrækkelige, kunde. famme endnu fors øges med fleere, nemlig et aarlig paa Hedemarken, paa Mos dum eller og i Sigdal, da Bondens Haandtering ellers er af den Bekaffenhed, at han ofte maać reise til Kjøbstæderne, for at slutte Accord, og ligvidere med Siebmanden om hans Laße Brug, Fadrister og eurige Landets Producter, ved hvilke Leiligheder han kan forsyne baade fit og andres Huus med det Fornødne, uden at betale Profit til to, som nødven dig maae fee, naar ban fjober med Landkræmmeren, som eglaa maae give Prefit til Sjebmanden, og derfor vil have fine Reiser til og fra Byen samt Transporten med saadan Bordeel betalt, at han derved fan leve vel, on famle Midler. Hvad Hoferne i Chriftiania anbelanger, da berettes det 1) at det ved Privilegierne er forbuden, at ingen Kiebmand maae boe i Chriftiani gorsæder, beorigjennem al Jaffage til og fra Byen Feer, men at heferne aleeneste der maae nedsatte fig, og boe; og, da det er tilladt Hoferne, at drive al den Handel, som en Kiebmand tilkommer, faa bliver al Handel Forladerne, efterdi Bonden maae paffere deres Kramboder, bver Bonden gives bedre Kiod end bos Kiebmandene, faas fom Hekerne, der ikfun have været ordinaire golf, spise og drikke med Bonden, der og legerer bos Heferen: ) at Hokernes Kjobmandskab bestaaer i det folidefte og Kjernen af Handelen, nemlig Fi, torn c., faa at den udenlandse, som er den bazarderligke, handel bliver alcene tilovers for Kjøbmændene: 3) at Kjøbinændene have udstaaet deres Drenge og Gvende Mar, cre af ffiffefig gamilie, begonde med en vis Capital, og til handelens Fortsættelse maae gjore fleere Depenser end Höferné: ea 4) at Siebmandene, bee har lært Correspondence og Bogholderie, maae aleene bære Borden af borgerlige Ombudde, som deferne, der som oftest et fan lafe eller rive, ere fri fer, feriden at Siebmandene, fom Kiebmand, anfees langt beiere i Skatter, end Hokerne, beilfe dog Fal bave torre Privilegiee end Sjobmændene, i det de maae bruge bvad Handel de lode, endog i gorka derne; hvoraf concluderes, at, ligesom det synes imod Bil lighed, at de, der bære de største Byrder, fulde have de Mindste Privilegier, og at det paa den anden Side vilde blive Fabelial for Stongens Intereffe, om denne Forandring i Bris vilegierne Falde faae ved Maat, boorved meened, et Hande len vil forfalde, Seilads og Wanufacturer andse, Kold og Con
