331
Resolutioner og Collegialbreve. og næst efter Kongens Fordring have forste Prioritet, uanfeet at andre Creditorer kunde giere Sequestration hos Værgen, for Overformynderne fik det at vide; faa og om Onerformyn derne ikke bør være forst prioriterede hos Bærgen for Umynois ges Venge, uden at have forneden enten at gjøre Arrest hos ham, eller at have Dispute med hans Creditorer i saa Maade. Som Stiftamtmanden udi Erklæring formener, at med famme Ret og Prioritet, four Umyndiges Midler udi Sterv boer efter 5 14 37 udredes, ber desline Fordringer og Gjeld udredes ou aodtajeres af Fallit og Opbubs Boer, hvor der holdes ordentlig Skifte og Deeling; men at i anden fald, saasom ved Arrester, hoor Creditorer ligesom fappes om at tomme først, og ved udlægge efter Nams Domme hos dem, der ere beskikkede til Værger for myndiges Midler, og ei Derfor har givet Forsikring eller Pant, fan Overformynderne lobe Hazard; saa gives hermed tilkjende: Hvad angaaer Overformyndernes Ansøgning, at Umyndiges Midler maae have den samme Prioritet i Værgens Boe, naar han gjør Opbud eller gaaer Sal lit, som naar han deer, og der bliver Arvs og Gjelds Fragaaelse efter ham, da, som Lovens 5te Bogs 14de Cap. 37de Art. indeholder en almindelig Regel, hvorefter alle Vedkommende bør rette sig, ved at gjøre Udlæg i alle de Tilfælde, hvor der er Concursus Cr ditorum, hvad enten det er i en Stervboe, efter død Mand, ved Arvs og Gjelds Fragaaelse, eller efter levende Mand, i en fallit eller Opbuds Boe, hvilket end ydermeere kan erfares af den følgende 43 de Art. i bemeldte Bog og Capitel, saa behøve Oversormynderne i Aalborg ikke i den Henseende nogen speciel Bevilgning, siden de have Lovens klare Bydende for sig i denne Post. Og hvad angaaer det andet, som deres Ansøgning gaaer ud paa, nemlig, at de Arrester, som skee i slige Fallit og Op- at de Arre buds Boer, ikke maae præjudicere de Umyndiges For dringer, da bør slige Arrester ikke præjudicere Umyndiges Fordringer i Værgens Boe, naar de ikke ved Dom ere confirmerede og kjendt lovlige, førend det kom til Concurs, hvad enten Concursen existerede deraf, at Debitor undvigte, og derved selv tacite decla 1760. 18 Jan. rerede
