1760
353
Resolutioner og Collegialbreve. §. 8. §. 9. sammen, paa det at Lovbogen overalt kan blive fuldkom: 16 Maii, men overeensstemmende med sig selv, og ikke af Uagtsomhed skal indsnige sig noget, som ei kan bestaae med Lovens egen Analogie. Dog maae han see derhen, at ikke Lovbogen ved alt for stor Vidtløftighed bliver ubes qvem til almindelig Brug og Nytte, og maae ikke lade den blive sterre, end at den jo beqvemmelig kan læses og vides af enhver; hvorfore han bør gjøre sig al Umage for at indbefatte alt, hvad som bør henføres til Landets almindelige Lov, i nogle almindelige Sætninger, saa vel overlagte, og saa neiagtig fastsatte, at samme kunne tjene til en Regel og Rettesnor i de fleeste forekommende Tilfælde. De Principia, han lægger til Grund i dette. Arbeide, maae være gode og nyttige for Landet og dets almindelige Beste, og beqvemme i alle Ting til at befordre Kongens Hensigt: Loven bør paa det nærmeste fomme overeens med naturlig Ret og Billighed, i det ringeste ikke stride derimod: saavidt mueligt er, bør den tjene til at forfremme Dyd og Gudsfrygt, og ikke indbefatte noget,i nogen Maade Forargeligt eller Uanstæn digt; ikke understøtte Svig, Uret, Synd og Ondstab, men hellere hindre og forebygge samme, og betage al Anledning dertil: den maae i Alting stemme overeens med den Kongelige uindskrænkede Magt, og tjene til Støtte for Landets herskende Religion: den bør passe sig med Landets besynderlige Latur og Indretning, samt med Folkets Sinds-Beskaffenbed, og være indrettet efter nærværende Tiids Omstændighederden bør være upartisk og uden Persons Anseelse, lige billig mod alle, saa at enhver derudi kan finde Skjerm og sikker Forsvar: den maae ei i nogen Maade hindre Folkets Brug og Læring, Landvæsenets og Agerdyrkningens saavelsom Fiskeriets Opkomst og Forbes dring; men tvertimod tjene til at befordre al lovlig Haands V. Deel, 2 Bind. tering
