1755. 56
Kongelige Rescripter,
29 Aug. i nogen Boe kan blive af den Betydning, at den fan §. 4. giore nogen anseelig Skade i Debitorernes Fordringer: faa befales, at, naar Summen efter 2den Art. er slut uden nogen Afgang for det som af denne Almisse kunde tet og fastsat, skal den og, Aar udredes, hvorfore det, være ubetalt, i falit: samt arv: og gjeldsfragaaende Boer skal til Prioritets Nydelse, efter Ordenen i Nor ske Lovs 5te B. 13de C. 35de og 36de Art. skee Udlæg for det samme løbende Aar, i hvilket Faliten indtræffer, og ei for de forbigangne, classificeres, næst efter et Aars Løn til Tjenestefolkene (g). Og, paa det de Fattiges Forstandere kunne vide, naar enten Dødsfald eller skal Litboer i deres Sogn indtræffe, da skal Raadstuetjenerne, som vedkommende dertil varsle, under Restancens Tilsvarelse, være forbundne, at give de vedhorende Fattiges Forstandere det tilkjende, at de Fordringen betids kunne indgive, hvorefter Skiftes eller Liqvida tions forvalterne, det snareste skee kan, foranstalte Betalingen efter forbemeldte Orden: det samme bør og i alle Maader iagttages, naar Stifter holdes af be vilgede Commissarier, Samfrænder eller af myn dige Arvinger. Og, hvor Boen er saa uformuende, at den Fattiges Caffa intet kan nyde, da meddeler Stifte eller Liquidations: Skriveren Forstanderne en Attest af Forretningen, hvorefter, og ellers ikke, de maae føre det til Omdrag i deres Regnskab. Men, da det ikke paa den Maade, som om Bergens Bye er meldet, lader sig gjøre hos den gemeene Almue og Bondestanden paa Landet at indsamle penge til de Trængendes Forflegning, anseende, det vil falde de fleeste af Almuen lettere, med Mad, Drikke og Huusleie in Natura at un derholde deres Fattige, end at udgive Penge dertil, da (s) See Rescr. 2 Aug. 1775 09 3 Maii 1776. skal
