Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf/79

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1767.

75

Resolutioner og Collegialbreve.

gerskab i Fridericia, høre i Gjelds: og andre Sager un: 25 Sept. der Fridericia Byeting. Gr. Af Skrivelse til Cancelliet fra Magistraten i Fridericia med hos fulgte Ansøgning fra 2 Joder er Kongen bleven fores draget, at Over-Rabbinen i Altona skal have sat disse 2 Joder og Borgere i Fridericia i Band, fordi de ikke have villet mede for ham i en Gjelds: Sag, som 2 andre Joder havde anlagt imod dem, uanseet det formeenes, at han ikke haver noget Privilegium at befatte sig med disse Joder i Henseende til saadanne verdslige Sager, eller til saaledes at kunne drage dem fra deres Værneting, hvorved de maatte gjøre Bekostninger paa en lang Reise, og imidlertid forsomme deres Næring, med videre. Derhos er det fornummen, at forbemeldte Rabbin be raaber sig paa, at Joderne i Fridericia altiid forhen og i alle Sager uden Gorffjel have erkjendt og underkastet sig den Altonaikke Over Rabbiners og de ldstes Kjendelse paa samme Maade; men det eragtes betænkeligt, at han over samtlige i Danmark værende Joder skulde have en saadan uindskrænket Jurisdiction, at han ei aleene skulde være berettiget til at fjende paa alle imellem dem indbyrdes opkomne Sager os Tvistigheder, hvad enten Warterne maatte være villige til at underkafte sig og Sagen hans Kjendelse eller ei, men at han endog Eulte domme uden Appel, og have Net til ftray at exseqvere fin Dom. De Jøder, som have nedsat sig og taget Borgers stab i Fridericia skal ligesom andre Byens Borgere og Indvaanere udi Gjelds: og andre Sager, som mod dem blive anlagte, være sig af Christne eller Jøder, til tales og lide Dom for Fridericia Byeting, og maae ifke imod deres Villie fra dette deres rette Værneting træf kes hen for nogen anden Ret eller Dommer: til den Ende igjennem det Tydske Cancellie foranstaltes, at denne Resolution vorder bekjendtgjort for Over-Rabbines ren i Altona, og han derhos advaret, i alle Maader at holde sig samme efterrettelig, og at omgjøre, hvad deris mod maatte være foretaget. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 25 Sept. over Trundhjem Stift), ang. at Fogderne ingen Kornkastning maae foretage sig uden Amtmans dens Samtykke, m. v. om Ziende (s). Gr. (s) udstrakt til heele Norge ved Rescr. af 12 Febr. 1768.