1767. 76
Kongelige Rescripter,
25 Sept. Gr. Almuen ndi Drchedals Fogderie har andraget, at, da Forpagtnings Afgivten for dette Districts Kongetiende, som er henlagt til Hospitalet i Trundhjem, ved de derover hvert tre die Aar holdende Auctioner, er Tiid efter anden opdreven til saa hoi en Summa, som neppe i de bedste Aaringer kan ind bringes, skal Almuen af samme Tiendes Forpagtere Aar efter andet heilig besværes og fortrykkes, i sær da det paa nogen Tid skal være kommen i Brug, at Fooden med 6 til sig tagne Lavrettes Mænd, uden foregaaende Tilladelse fra Lovrigheden, paa Tiendeforpagterens Anmodning, indfinder sig hos Benderne, for at faste deres Korn, og, endkjent det vel kan være indtruffen, at derved undertiden kan være befunden lidet meere, end i Tiende var angivet, saa skal det dog være et betybeligt Tab for Bonden, besynderlig, naar Regnveir indfalder, at Kornet saaledes Neeg for Neeg udkastes paa Gaarden, hvorved spildes og forderves saameget, at Staden for Bonden er utaalelig, og mange, for sligt at undgaae, ere blevne tvungne til, at accordere Tiendetageren 8, 10 a 16 Rdlr. meere, eller mindre, ligesom der er bleven fordret, for at blive befriet for faadan uleilighed; desligeste, at der og nu skal blive paastaaet Liende af Huusmænd, og virkelig være holdt Liende: Inquisition hos saadanne, som aldrig tilforn derfor er frævet, eller har ydet den: desaarfag Supplicanterne have anholdet om at nyde Liende Frihed, saavel af deres Sadekorn, som af hvad ode Jord, eller faa faldet Ny-Land, de kan oprydde og dyrke, samt at Huusmændene herefter, ligesom forben, maatte fritages for at svare Tiende af deres paaboende Pladser, elfer og at Kongetienden i Drchedals Zinglaug, ligesom i andre Fogderier der i Stiftet, maatte perpetueres hver Gaardbrugere under Forpagtning, efter den Taxt, som derfor har været be talt Tiendetagerne i middelmaadige Naringer. Som af Er- Flæringer er fornummet, at Tiendeforpagteren vel tildeels kan have havt Anledning at klage over Almuens Tiende Angivelse; men, at den imod Benderne brugte Omgang, ved at tvinge dem, enten til at lade deres Korn faste, eller at frafjobe sig Kastningen med Penge, er dem alt for meget til Besvær, da en Bonde, om han end rigtig havde angivet fin Tiende, heller betalede Forpagteren en temmelig Summa, end lader sit Korn udkaste, hvorved altiid en Deel forderves: faa befales: Stiftbefalingsmanden skal udi Trundhjems - Amt lade bekjendtgjøre, at "Fogderne ingen Korn: Rastning i saa Fald herefter maae foretage sig, uben Amtmandens Forevidende og Samtykke, og at, naar Kastningen er Begjert, maae ei heller nogen Optingning eller forliig desangaaende skee uden Amtmandens Vidende og Approbation, paa det at Almuens Fornærmelse i dette Fald fan forekommes, og tillige paasees, at enhver efter Lo- ven
