1801. 98
Kongelige Rescripter,
24 Martii, commanderes, paa det den Ene ej skal bruges ofters end den anden. Hvad dernæst Corpsets særdeles Pligter angaaer, da er det vel ikke muligt at forudsee ethvert Tilfælde, som kan indtræffe, og i hvilket slige Pligter kunde fordres; mig forekommer det derfor rigs tigst, hvis blot den i allerhoieste Resolution §. 4. befalede Grundsætning: "Corpsets 1ste Afdelings nærmes "ste Pligt skal bestaae i, at vedligeholde god Skik og "Orden i deres egen Kjøbstæd efter Øvrighedens Foranstaltning ", blev fastsat; thi derfra vil kunne udledes alle særdeles Pligter, uden at det behøves postviis at opregne dem, da, hvis de skulde opregnes, deraf letteligen kunde flyde den Uorden, at Borgermilitairet i et og andet muelig ubenævnt Tilfælde blev fristet til Ulydighed. Samtlige særdeles Pligter kunde derfore bestemmes i en saadan allerhøieste Befaling: Enhver underordnet Borgermilitair adlyder fine Foresatte, og hele Corpset adlyder Lovene og Øvrigheden. Øvrigheden maae aldrig fordre Lydighed uden i Kongens og Love nes Navn, og hvor den vil staae til Ansvar for. Af denne Befaling om Lydighed mod Lovene og Fores satte kan, synes mig, udledes enhver tænkelig Pligt ei allene for Borgermilicens Iste Afdeling baade i Freds og Krigstider, som f. Er. til Vagtheld, Patruiller, at give Signaler med Stormklokkens Klemten, eller med Flag om Dagen, til at være behjelpelig i at anholde Dmlebere og Deserteurer, samt til at assistere allevegne hvor Politiet enten ei er tilstrækkelig eller ved Haans den og hvor enkelte Borgere reqvireres af Øvrigheden enten directe eller igjennem Borger-Officererne; men og for 2den Afdeling, der formodentlig ei skal have færdeles Pligter uden naar den behoves mod Fjenden. 1 Gene
