1801.
185
Resolutioner og Collegialbreve.
at sammenligne og forbinde med den almindelige Stydsfor: 26 Junii. erbning af 20be Aug. 1784 saaledes, at Beneficiarius taber sig i Skydsfærd for de i Loven bestemte 12 Mile betate paa følgende Maade: af en fuld Gaard 2 Ndir., af en halv Baarb for 8 tite 5 Drt og 85., af en gierdenbeel: eller be Gaard for 4 Mile 64 s. aarlig: tenne tydefærd, som tillige er befatet udi tat. af 2ten Sept. 1791, haber Sognepræsten paa Modum af fine Leilandinge aarlig at tade sig betale, faafnart es faqfremt den et tilbydes og fvares in natura: 3) Den Tredie:Wars Lage: Denne haver fin Grund udi Lovens 3-14-12, og bestaaer deri, at Beneficiarius nyder hvert 3bie Nar Zillæg i Landskyld af 1 Stpb. Junge 1 Sibir. og of enover mindre Stoida l'advenant berefter: 4) Bierde Borboielfe efter 2ovene 3-14-16: naar lanebrettelige Mettigheder ei til Sognepræsten blive be talte inden Jule-sten hvert War, da haver han Met til at lade sig betale en Fjerde-Deet mere i landskyld end denne ellers fulde beløbe sig til; men denne fjerde Forhøielle maae iffur frætte sig til den ordinaire simple Santpib, og ei have Sted i Henseende til de vorige Benævninger eller Species af lands. brettelige Rettigheder. Def. Paa resterende landbrottelige Nettigheder skulle Beneficiarii i Ulmindelighed, følgelig og Sognepræsten paa Modum være berettigede til, aarlig inben puit Maaneda udgang at indlevere en Fortegnelle til Amtet, da vedkommende Amtmand haver at paåtegne dpantnings-Ordre for det Sidste War, men et for Flere, da det øvrige maa anfees som en særdeles creditered Gjeld, hvorfor uspantning ei haber Sted, alt i Analogie med Rescr. af 22de Mart. 1780; i øvrigt er det overeens Femmende med Sagens Natur, at Omkostningerne ved Udpantningen og ved de ubpantebe Effecters Salg gaaer paa den Styldiges Regning 2) Tiende; Denne er den faaa kaldede Gaardmanès-9fettighed, som Sognepræsten af hver felbfat Gaard eller Plads oppebæret, og som bestaaee i en vis Afgivt af Korn, Smer og D denne afgivt nyder Sognepræsten paa Modum frembeles efter den Stylo eller Ansættelse af Samme, som Gaardene og Wladfene hidtil have været ansatte for, og følgelig ere pligtige til aarlig at erlagge, dog saaledes, at bris Saardene fulde blive endnu deelte imellem flere Opsiddere, betaler og erlægger enhver ikke meer i Tiende, hvad Slags denne end maatte være af, end i forhold til den part, han af Gaarbens- Styld haber i Drugs ligesom nu Smgatienden betas," tes fremdeles i penge, som bidindtil skeet er, saa bliver derimod Korn-fenben leveret til Sognevraften in natura, tigefem forrige War havde Sted (), Def. Hoved Sognets Nimue haver antlig inden Der. Maanede gang, at freme føre deres Tiende til Sognepræstens uus, ligesom Bed. tegty 5 (1) Forandret ved d. 31 Julii 1801 og Prom. 28 Aug. 1802.
