Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf/192

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1801. 186

Kongelige Rescripter,

26 Junii, tagt, til og Brug er næsten over hele Blorge, i nalo gie med Forordn. derom af 11te Mart. 1664; de Tiendedende derimod i Unnererne have aarlig at levere deres Tiende inden samme Maanebs Ubgang paa en af Sognepræsten vis bestemt Dag, og paa en vis fastsat Gaard i Unnererne, hvor enten Sognepræsten selv eller en af ham meb Fuldmagt forsyned Mand moder, for at imodtage Tienden, og derfor give vittering i den Tienbedendes Avitteringsbog: paa benne aade vil den Sognepræstens grundede Besværing for Eftertiden ophøre, at modtage Kienben Smaaptut, og belde Folf til bens Modtagelse, Karet igjennem, hoiltet hidindtil skeet er. Obf. 2: 3 Anas Logie med Rescr. af 22de Mart. 1780, bliver resterende Tiende paa lige Maade ved Udpantning at inddrive for sidste War som Landfyldes, og ligesom denne paa den Stoldiges Bekostning i alle Maader (s). Obf. 3; Af følgende Gaarde og Pladse maa i Modum-Præstegjeld ingen Ti ende fordres eller betales: a) itte af Præste: Enke fedegaarben, saalange benne beboré eller bases til Brug af raftesEnte i Kaldet, og det beeld ferbi ingen Tilladelse dertil findes udi Loven6 2-13-7 09 2-13-9, deels fordi Præste-Enter som perfonæ mifferabiles, efter Covens 2-13-7, ere fritagne for Sandstyle, uden forfaas vidt deres tillagte Enkesædegaarde skulde fylde meer end I Stpd. Tunge Sondenfields eller i en halv Løb eller Spand Nordenfjelds, i hvid Følge Lovgiveren har befalet, at Baubold iftun fat foares af det, som er over ben fastfatte og bemelbte Stylb; Prafternes Enter findes og i det sbrige, naar be exe fattige, fem ilfældet er med de fleste, at være fritagne for Skatter og Paabudde: b) ifte af den refiderende Capellans Gaard; thi den er tiendefri, efter Rescr. af 19be Xug. 1699; c) ifte af be Pladse, som i Gaardents udmarke blive oprybbede, hvilke ere tiendefri for bestandig; ligelebes nyde de i Kongens. eller Baigdernes 21minbinge eller be paa uftyIdsat Jord o prydde de Ager og Enge Tiendefrihed paa 10 Mar, og ellers paa 15 War, naar saadan Rydning indbe fatter blobe og forhen ufrugtbare Wyrer, som maatte gjen nemgraves inben be tunde cultiveres; alt i Doereenstem melse med Forordn. af 29de April 1752 §. §. 5te og 6te.- 3) uusmanb6 Rettigheben: ba faa eller ingen Duusmænd i Modum-Præstegjeld foare Tiende til præsten, men erlægge ifkun een Stjeppe Havre til Viinholdspenge til Kirkerne, faaer Sognepræsten ei heller nogen Tiende af disse for Eftertiden, men derimod bliver enhver Huusmand og hans Hustru efter Lovens 2-12-7 og Ne gulativet af 25be Jan. 1788, pligtige til at gjere præsten en Arbeidsdag eller i Mangel deraf, Manden betale 24. og Konen 12 8. aarlig; og made det berce paa Sogs nepra (s) See ibb. III. fb.