1801. 188
Kongelige Rescripter,
26 Junii. febrantige Betalingsmaabe, i Mobums Prategiferb for f tertiden, at betale som følger: ) en Suusmand og en al mindelig jeneftebreng a ble. ; b) en Gaarbmand eller Gaarbmanbe en af maadelige Vilkaar 3 Ndir. c) en Gaardmand paa des og halvgaard i gob Forfatning 61 dir.; d) en Gaardmand paa Treungs-Gaard 8 Ndir; og e) en Gaardmand paa fulb Gaard 10 Rdlr. Obf. i: Dec; Tom Rogen ved Brudevielfer i Kitten tillige vil ofte med eller uden Følge, da have de deri deres fri Villie, men for faadan Ofring maae 3ntet afgaae fra Præsten i den her bestemte Betaling. Obf. 2: Derfom Sogneprästen meb Betkommende ikke kunde forenes om Betalingen, i Antedning af be foran brugte Orb "maadelige Wilkaar og gob Forfatning," stal Præsten dog uden Ophold være pligtig at forrette Bielfen, naar Saadant af ham forlanges, og Sagen imidlertid anbrages for Amtmanden, som Sams me meb fin Betantning indsender til Stiftamtman den og Bift open, der fulle afgive en inappellable Decision, hvorefter Bonden eller Brudgommen bor betale Praften, hvad ham er bleven paalagt, og i Mangel af Betaling libe Udpantning paa samme Maabe, som her foran er fastfat, paa egen Belostning. Obf. 3: Forlanger Regen Præstens Tjeneste i sit buus i dette ilfælde, ba bor Præsten derfor i Følge Lovens 2-12-7 fornøies med en bere og tilstrætteligere Betaling end den her Anførte.→ 2) Bornedaab og Barselqvinders Kirkegangbermed fat bet for Eftertiden have sit forblivende veb Los vend 2-12-7 og Stefcr. af 20de febr. 1762, faa at Sogs nepræsten for enhver Barnebaab betales 16 B., og for hver Barfelgvinbes Rietegang, ligesaa 166. Obf. Wille Fabdere eller Kirkegangs Koner desuden gaae op til Offers, staaer det i deres fulde Friehed, dog at derved Intet liqvideres i de betalte 16 s. 3) Confirmation: For denne modtager Præsten, i Overeenstemmelse med Regulativet af 1788, den Kiendelse for sit Arbeide, fem Enhver godvillig vil forunte ham, ligesom hidindtil brugeligt været haver, dog faa at Sugen forefeives hvad der skal gives, og at ei heller tages Noget af de Fattige. 4) Jordspaakaftelse og 2iigprædiken: da Liigprædikener i Modums Præstegjeld ere fjeldne, faa maae bet tomme an paa For ening imellem Sognepraften og Vedkommende, hvad derfor fat betales, naar Samme forlanges; men for simpel Jordpaalafelfe uten tiigprædiken betales derimod 16 til 24 §. efter abveré bane og Billie, Obs. 1 Saavel i dette sidste Zilfælde som i alle foregaaende henseender tages" ingen Betaling af den Fattige eller faabanne Perfoner, som trænge til understottelse af Fattigkassen, eller som af Alder og Strobelighed have fledfaret sig til fine Bern eller Andre; men derimod bliver det Ingen forméent, efter fin Evne, gode hiertelag og fri Villie, at betænke sin Sjaleforger med Mere end det her i dette Regulativ An- - forte
