1801. 208
Kongelige Rescripter,
11 Julii, og i en med Samme mere overeensstemmende Orden. Til Zine regnes Expeditionerne, som vedkomme de, Bore geistlige og verdslige Embedsmænd beneficerede eller offentlige Stiftelser tilhørende Jordegodsers Afhændelse og Overdragelse til Eiendom, naar saavel Statens som enkelt Mands kjendelige Fordeel fremkalder saadan Forandring; thi ligesom det paaligger Vort Cancellie at haandhæve bemeldte Embedsmænd i de vem tilkommende Rettigheder, saa vente Wi derimod, naar Sporgsmaalet er om Land-Deconomie, Jorders Cultur, Bestyrelse og Afhændelse, af Bort Rentekam. mer, igjennem hvilke Vore Anordninger, disse Gjen stande betreffende, emanere, den Sagkyndighed, som kan være De Borgen for rigtige Grundsætningers hen sigtsmessige Anvendelse ved Fæste-Jorders Overdragelse til Eiendom, til muligste Fordeel for Vedkommende. Da det derimod henhører til Justits Collegii væsentligste Pligter at vaage over de Umyndiges og publiqve Stiftelsers Tarv, saa følger ogsaa deraf, at Sam mes Regnskaber og disses Revision, som for en stor Deel nu ere henlagte under Kentekammeret, henhøre til Cancelliet, og bør af Samme besorges til Betrygs geise for Stiftelserne og de Umyndige. Men, inden Vi herudi tage nogen nærmere Beslutning, ville Vi, at Vort Danske Cancellie og Rentekammer, efter indbyrdes Correspondence, forelægge Ss en Plan, efter Hvilken benævnte Sager kunne rigtigst og i Svereens) stemmelse med denne Bores tilkjendegivne allernaadigste Willie, fordeles, og anvises det Collegium, hvortil de zetteligen høre." Efterat Cancelliet, i Følge heraf, har corresponderet med det Kongelige Rentekammer, og sidstnævnte Collegium om denne Sag har gjort Fores
