1801. 212
Kongelige Rescripter,
17 Julii, den truende Fare ophørte, saa har Allerhøistsamme og med særdeles Tilfredshed erfaret, at det har fuldkoma men svaret til Forventningen, og med uafbrudt Flid og Anstrengelse, under Anførselen af dets nidkjære og fortjente Commandeur samt brave Officerer, søgt at dannes til lige faa duelige som kjække Forsvarere. Men da de Omstændigheder, som opflammaede deres Mod og fremkaldte denne Forsvars- Indretning, ei mere ere de samme, og Corpsets vedvarende militaire Øvelser ei paa nærværende Tid ere fornodne, saa ansees det meget mere for gavnligt, at disse udsættes, indtil samme Omstændigheder maatte udkræve lige Midler (n). Kongen forvisser Sig tillige, med fuldkommen Tillid til Corpsets Lemmer, at de da med samme Redebonhed og Lyst vil gribe til Vaabnene, som de nu nedlægge, men som tillige med Corpsets Fane foranstaltes opbevarede for dem paa Arsenalet, faa længe indtil Faren opfers drer dem til at samles under Samme, og at de, i saa Fald, vil modigen ile til Stadens forsvar, som var Indretningens Formaal. Imidlertid beholde og bære Corpsets nu værende Medlemmer den approberede Mundering, hvilken de med Nette vil ansee som en Hædersdragt, der bringer deres patriotiske Grundsætninger i Erindring og vidner om det Bifald, Kongen stjenkede Samme. 17 Juli Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. over Aggershuus- Stift), ang. at Eierne af Grans Sognekirke (der under 21 de Febr. f. 2. bleve fritagne for at opføre den m. v.) maae istandsætte den afbrændte Hovedkirke, og Derimod den anden saa kaldte Gavekirke sloifes, samt deraf (n) See Opfordring 11 Hug. 1307 og Resol. 20 Marts 1808.
