1801. 252
Kongelige Rescripter,
1 Septbr. Gr. Propst Petersen i Kolding har forlangt dette Collegii Resolution om, hvorledes §. §. 199 og 207, c, d, i Forordn. 19de Dec. 1800 bet forstaaes, i Anledning af, at Rettens Betjente sammesteds, for at tinglyse og protocollere et Skjøde paa et Eiendomshuus, samt en Panteforskrivning i samme Huus, hvorpaa ellers ingen anden Heftelse hviler, stal have fordret Betaling efter §. 199 for Tinglysning og Paategning, samt for Indførelse i Protocollen, og desuden efter §. 207 c, stienst Intet var at melbe, og Sutet er meldt. Efterat have i den Anledning corresponderet med den Konget. Commission, som har udarbeidet Sportel: Reglementet for Danmark, skulde Man herved melde følgende: Wed Forordn. af 7de Febr. 1738 §. II. er det udtrykkeligen befalet, "at Rettens Skrivere, A los naar nogen Pante Obligation til Læsning fremlægges, Eulle eftersee i Pantebogen, om det i Obligationen nævnte Pant er rigtigt og med ingen Gjeld beheftet, eller om Andet derpaa hefter end i Obligationen er anført, samt derom, ved den læfte Obligations Tilbagegivelse, give Creditor Efterretning, eller sætte det udtrykkelig, dog genetaliteter, bag paa Obligationen i den Paategning, som stal vibne om den fleete Protocollering." I Overeensstemmelse hermed har Sportel-Reglementets §. 207 antaget, at der ved en Pante-Obligations Tinglysning stulde stedse t den af Retten skeete Paategning (og uden at vedkommende Creditor behøver at requirere Saadant paa anden Maade, end ved at levere Obligationen til Tinglysning) indeholdes, A es deels Attestation om at Obligationen er tinglyst og pro tocolleret, de eis Attestation om, enten, at ingen foregaaende Seftelser paa den pantfatte Zing ere tinglæste, eller at ældre Heftelfer paa den pantfatte Ting ere ting- Læfte, hvilke i saa Fald nævnes generaliter (udtogsviis) i Paategningen. Sportet Neglementet, som overalt har fulgt den Regel, at Rettens Betjentes Betaling burde staae i Forhold til deres Arbeiders Lidtløftighed og Besværlighed; og at især de Forretninger, af hvilke kunde opstaae Ag størst Ansvar, burde bedst betales, har saaledes fielnet Betalingen for Documenters Tinglæsning og Paategning her. om fra Betalingen for Attestationer om ældre Heftelser eller om Mangel af ældre Hefteifer, eftersom disse 2 Forretninger virkeligen efter deres Natur ere forskjellige; fremdeles, da dette, at paategne om virkelige ældre Heftelser, træver mere Urbeide end det at paategne, at ingen Seftelse findes, har Reglementets §. 207 Litr. c. tillagt Retten 16 s. mere for det Første, end Samme Litr. d. har das tillagt for det Sidste. Men da det er umuligt, at de i §. 207 c. og d. benævnte Tilfælde kunde jamlede finde Sted, efterbi den pantsatte Ting ikke paa eengang tan være baade forhen pantfat og ikke forhen pant fat, fan er det klart, at ittuns, een af de i §. 207 Litr. c. og d. bestemte Betalinger kan paa eengang tilkomme Metdec ovas to asdan of fake ten,
