1801. 292
Kongelige Rescripter,
2 Octbr. famlege, kan det ikke skee, undtagen at Alle blive næs ste Gang tilsagde at mode, for at resolvere, om Noget skulde være at indvende: er det da Samtliges Bil lie at antage dem, mane de strax erlægge Indskudet. §. 10. Ingen, som er syg, kan blive antaget, ei heller Nogen, som er belagt med Svaghed, at han ei kan are beide meer, og som kunde blive Kassen til Byrde; §. 13. men, om Nogen siden efter, at han har indkiobt sig, bliver belagt med Svaghed, da haver han sin fulde §. 11. Prætention, og skal nyde sin Net i alle Defe., Ingen Sygepenge godtgiores, som de selv kan være Skyld i, som venerist eller slige Tilfælde, som de kunde formodes selv at have pandraget sig: fulde det imod Formod=" ning indløbe, og blive opdaget, maa den Skyldige derfor erlægge de oppebaarne Penge, og aparte straffes for fligt §. 12. Bedragerie, (n) Hver Interessent, som bliver syg, una der ugentlig 9Mk. d., hiemme eller pag Hospitalet, liges som han vil. Skulde en Syg Ingen have, der tager sig noget af ham, da besorge de tvende Svende Samme henlagt paa Frederiks Hospital paa Kassens Regning. §. 14. Afgaaer En ved Deden, da er det deres Pligt at beforge dens Jordefærd for Begravelsespengene, som er for det første 10 Rd., og derfor paa næste Forsamlingsdag at levere neiagtigt Regnskab. Skulde Fon det Tid efter anden blive større, da stal Dodepengene blive forbedrede efter Proportion som Fondet kan taale; §. 16. dog ved Alles Samtykke. Saasnart der haves en Capital af 500 Rd., skal der betales 30 Rd. i Begras velsespenge til hver Afdødes Paarørende, som besørs ge Begravelsen. Hver 8de Uge om Sommeren leve res Regnskab for Indtægten og Udgivten af de 2 Svende, §. 15. §. 17. (n) forandret, see neden
