1801. 296
Kongelige Rescripter,
2 Octbr. og uden Undskyldning forrette. Intet uden Sygdom eller Fraværelse gjelder her som Undskyldning, og i dette her benævnte Fald tilsiges denne Forretning af den Yngste næst for ham. Under det Navn "Yngste" forstaces altid den, som fortest har været Svend. §. 3. Laugsmesterne udvælge en Mester, som skal være overværende ved Svendenes Forsamling som Bifidder, for at paasee, at Alting gaaer ordentlig til, at ingen Norden foregaaer ved deres Samling. Denne har altid den ene Nogle til Laden og Over-Oldgesellen den anden. Ingen Lade-Forsamling bør skee, uden Ol §. 4. dermandens Minde og Samtykke. Fire Gange om Aaret, nemlig Nytaar, Paaske, St. Hansdag og Mikkelsdag holdes vartal, og betales Tidepenge, nemlig 2 s. ugentlig for de i Arbeid staaende Svende, og som enhver ster efter Forordningen af 8de December 1785 (P) for sine Svende skal indeholde og betale til Svendeladen, ligesom og for den Tid en bortreisende Svend har været hos ham. Didgesellen flat give en bortreisende Svend et Legn, at han Intet er skyldig til Laden, som han bor forevise Older- §. 5. manden, naar han vil have Beviis til Pas. Naar en fremmed Svend ankommer, som her vil føge Tienefte, bør han melde sig hos Oldgesellen, der bør underrette ham, hvor han nærmest fan komme an, eller hvilke Mestere som have anmeldt sig at bruge Svende; Hvorfor en Tabel bor være opslaaet paa deres Herberg eller Forsamlingssted, hvilket beforges af Oldgesellen efter Unordningen af 21 de Martii 1800, og, naar samme Svend har faaet Arbeide, at tilmelde det Oldgesellen,
(p) See tillige Plac. 23 Marts 1801.
