1802. 426
Kongelige Rescripter,
2 Jan. imodtage og oppebære Samne." Og, da nu bemeldte Jens Grønbech derefter i Maret 1790 ved Døden af gif uden at efterlade sig nogen anden eller videre Dispos fition for Renternes Anvendelse af ovenmeldte Capital, have vi som hans efterladte og alle myndige Arvinger skeet os ene berettigede til at anvende disse Renter, det vi og hidtil have giort faa overeensstemmende med den Afdødes ytringer nu og da til nogle af os, som muligt; men, da Sognepræsten til Evsberg, Sr. Professor itse, har til Stiftets og Amtets vrigheder ytret den, Formening: at Renterne af ovenmeldte Capital sulle af den Afdøde være legerede til bemeldte Sogns Fattigtasse, og følgelig henhøre under Edsberg-Sogns Fattigcommissions Bestyrelse og Anvendel se, have vi, dog uden at antage denne Hr. Professor Wil ses Slutning, enten som den Afdødes absolute Willie eller som Følge for os til at bestemme disse Renters Anvendelse for kommende Tider, men deels for at undgaae de Uleilig heder disse Renters uddelelse medfører for os, som langt fra hinanden og langt fra Edsberg, hvor Senterne mod tages, ere boende, men fornemmelig for at staffe Donatio nen Offentlighed, Sikkerhed og uforgængelighed under v righedens Opsyn, besluttet og herved fastsat følgende Regi ler, for indbemeldte Renters Anvendelse, i allerunderdanigst Forventning om He. Kongel. Majestæts allernaadigste Con firmation paa følgende Poster:
§. 1. Capitalen 1000 Rdir., som efter Bestemmelse i Skjødet nu staaer i Gaardene Sondre og Nordre Huseby, mane fremdeles derudi blive staaende, uden at nuværende eller tilkommende Eiere behøver derfor at udstæde nogen Pante-Obligation; men de aarlige Ren, ter af Capitalen maae hefte paa enhver Gaard for 500 Rdlr., som en Servitus, der aldrig kan eller maae adskilles fra disse Gaarde, men erlægges hver IIte Junii og 1 Ite Decbr. Terminer, for den halve Part; og dette Legat eller Servitus maae ikke være Gaardenes Eier hinderlig udi at pantsætte Eiendommene imod første og flere Prioriteter, dog at disse Pantsættelser ei kan eller maae præjudicere de aarlige Renter af ovenmeldte Capital (d).
§. 3. Af disse Renter, som
(d) Anden §. angit, at Capital og Renter maae nyde fuld Frihed for Skatter og Paalæg, og at Renterne, i Fald de udeblive, maae ved Udpantning inddrives, men blev ei confirmeret.
