1802. 520
Kongelige Rescripter,
24 Martii, Bi bifalde allernaadigst: 1) at naar ulovlig Loffen eller Laden foretages ved forskjellige Loffe- eller Lades steder, og af eller i forskjellige Fartøier, endsfjendt paa samme Reise, erlægges for hver saadan Loffen eller Laden den Bode, som Told Forordningens 15de §. har lagt pad Læste Drægtigheden; 2) at, naar en Oplagshaver angiver til sin Qvartals - Afregning større Beholdning end ved Eftersynet hos ham forefindes, de formeget angivne Varer ansees som forblevne i Landet, og deraf betales, foruden de anordnede Afgivter, end videre disse Afgivters halve Beløb i Mulct; de i Forestillingen anforte Tilfælde, som have givet Unledning til denne noiere Bestemmelse, falde bort uden videre Paastand: 3) at alt emballeret Gods, som angives fra Credit Oplag til Udslibning, skal være forsynet ogsaa med Mærke, hvilket mærke tillige nøiagtigen skal anføres paa Oplagshavernes Angivelser, for at disse kunne af Opsynsbetjentene sammenlignes med Godset, og den neiagtige indbyrdes Overeensstemmelse mellem Gods og Seddel kjen des; er Godsets Mærke enten ikke anført paa Oplagss feddelen, eller stemmer Sedlens Marke ikke neiagtig med Godsets Mærke, maae Sedlen ikke attesteres af Betjenten, og Afferivning paa Oplag for faadant Gods finder da ikke Sted: 4) at enten Oplagshaveren eller i hans Sted. Afsenderen, naar denne tillige er Oplagshaver, bevidner Oplagsvarenes Udførsels Rigtighed efter Forordningens 236te §.: 5) at fremmede friz gjorte og indenlandske fri Varer til indenlandske Stes der maae indslibes efter Afladerens Beqvemmelighed, og Godset med Passeersedlen derpaa modtages af Skipperen, som, saalænge han ligger i Ladning, paalæg- ges
