Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf/543

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1802.

537

Resolutioner og Collegialbreve.

at betegne de Sorter, hvoraf i Almindelighed ber gives to April. Tiende, nemlig deels af det, der faaes, og deels af det, der fødes; og, da der i sidstnævnte Art. ilfe er Spørgsmaal, om de i Samme som tiendepligtige nævn te Personer besaae Bonde Jord, men om de have Qvæg, Lam, Kalve, &c., faa kan det ikke antages, at Art. Herfra undtager dem, fordi de ingen Bonde Jord besace, følgeligen fan Smeden Anders Ziel fen ikke fritages for at yde Tjende af de Gjæs han opføder. Canc. Prom. (til Amtm. over Svendborg. 10 April. Amt), ang. hvilke Vitterlighedsvidner ved Forhøre i Delinqventsager tages i Eed. Gr. Herredsfoged Brorson i Gunds-Gudme-Herréber har forestilt, hvor byrdefuldt det er for dem af Almuen, der bruges som Bitterlighedsvibner ved præliminair-For hører i Detinqventsager, jiden at indstævnes ved Sagens Incamination, for at beebige det afholdte Fothor. I den Unledning fulde Man herved melde til Bekjendtgjørelse for bemeldte Herredsfoged Brorson: At naar andre end beedigede Stokkemænd bruges til Vitterlighedsvidner, kunne de strax tages i Eed ved Forhørets Begyndelse. Canc. Prom. (til Greve Ahlefeldt-Laurvig), 10 April. ang. Lodsedles Tinglysning, Vurderin gers Beedigelse og Sognefogoers Mede ved Stif ter m. v. Gr. Han har fremsat følgende Spørgsmaal: 1) om der for Tinglysning af Lodsedle, hvorved Umyndige gives udlæg og Sikkerhed i Lobore eller faste Eiendomme, blot stat betales efter Forordn. af 21de Junii 1799, hvad enten saa te Boer, i hvis Eiendomme de ved Lodsedlene gives udlæg, ere de i Forordningen omtalte Suusmands og Indersters Boer eller ikke? 2) om der af fodsedle stal, naar de tinga Tafes, indleveres Gjenparter i Retten? 3) om Sognefoga derne, efterat Forordn. af 19de Decbr. 1800 er udkommen, 215 ftulle