1802. 600
Kongelige Rescripter,
1 Junii. fterSeminarium. 4) ban har ligeledes erklæret sig villig til, foruden de 3 til underviisningen bestemte Værelser, at overlade 2 Barelfer i Praftegaarden til Bolig for den anden Lærer, saa og selv at vedligeholde disse Værelser, ber i øvrigt ligge i Sammenheng med undervisningsvæs relserne. Han anmærker, derved, at de udgivter, som maatte være bestemte til den anden Lærers Bolig ved det Besterborgfte Seminarium, vilde saaledes bortfalde her, tilligemed de 30 Rdlr., som er fastsat for Anden-Lærer ved bemeldte Seminarium aarligen til Græsning og Foder. 5) han. har end videre erklæret sig villig at beforge til Seminariet Brændsel, tys, Skrivmaterialier, Bøger, og hvad Andet til undervisningens Fremme maatte behøves, imod at hans. Regninger desangaaende, naar de af Directionen ere appreberede, udbetales ham af Seminariets Fond. 6) Som første Lærer ved Seminariet vil han give undervisning i Religion og Moral, Bibellæsning, Catechisation, Anthropologie, Geographie, Historie, Religionshistorien og Astronomie foruden Muse, Bavetenst og gerbyrkning. Den anden Lærer bør give Underviisning i Læsning med danse Sproglare, i Skrivning med Stilevelse, i Regning medi Geometrie, i Naturlæren og Naturhistorien, samt deeltage i Underviisningen i Sang og musik (i). 7) Et bestemt og detailleret Reglement over Underviisningens Dele, Grands fer, Methode, Drden o. f. v. forfattes for dette Seminaris um, reviberes àf Directionen, og approberes til Efterføl gelfe. 8) or at have de Banffeligheder, som kunde møbe med at erhelbe veloplagte Seminarister, er forellaaet: a) at fertenaarige Seminarister maatte antages i Tilfalde af, at et tilstrætteligt antal af attenaarige Subjecter ei Fulde melde sig (k): b) at 4 a 6 daglige undervlisnings im et maatte fastsattes, og bertit især om Vinteren afbenyttes be merte Gftermiddage og aftener; at Ferier maatte gives fra Seminariet 3 ger i den trableste Pleietib, og 3 uger i den travlefte Softenstid, men fun 8 Dages Ferier ved Jule: eg Paaste Hoftidens samt at det maatte tillades Seminarifterne at arbeide for deres berholdning bos Bonberne alle de Tider eg Timer, som be itte tilbringe veb Underviisningen og velsen i Seminariet, hvorved de vilbe sættes i Stanb til at fortjene enbret af beres Underholdning, og enbog uben for Underviisningstimerne være beftjeftigebe meb nyttigt og funbt Xrbribe: samt c) at fattige uuemands Genner maatte tilftanes af Seminarists Fond foruden Skatte fris Br. Sammonb er fiben bleven Amtsprovst, og be skikket en Capellan, ber, faavidt erindres, er omtalte Unden-Lærer. (k) kun Attenaarige, see neden.