1802.
621
Resolutioner og Collegialbreve.
Gr. Da han, inledning af indløbne Klager over 18 Juniie Sangenes Forkortelse i nogle Menigheder, hvor Pfalme bogen er indført, og med hensyn til at vedligeholde den ved Gudstjenesten nadvendige Orden, har forestaaet fol gende Bestemmelser til Regel for Sangen ved den offentlige Gudstjeneste i de Menigheder, hvor fornævnte Psalmebog er eller vorder indført: 1) nemlig at Gudstjenesten hver Gang fulde begynde med den sædvanlige Bøn af Ghoredøren, og derpaa synges en Pfalme til Indgang, som maatte være at vælge mellem Pfalmerne No. 371-3785 2) at Præsten derefter fulde intonere for iteret til Heimesse den ene Son eg Hellig-bag Psalmen No. 1, den anden Søn og Hellig-dag Psalmen No. 3, som derpaa af Menigheden fortsættes indtil Enden: 3) at Præsten derpaa maatte meffe Collect og Epistel, hvorefter følger den af ham valgte Hovedpfalme, hvilken ei maatte være tortere end 3 Vers i bet ringefte, og hvor intet Orget findes, til at prætudere det første Bers, stulde Sangerén træde frem i Chordøren, og forelæse det tydeligen, paa det at Menigheden beqvemmeligen kunde oplede Pfalmen: 4) at Evangelium, naar fuld Me se holdes, derpaa skulde messes for Atteret, og derefter synges Psalmen No. 2355 mo sidste Bers af Psalmen maatte Præsten gaae paa Præ dikestolen: 5) men at, naar fuld messe bortfalder (paa det at Zid kunde levnes efter Prædiken til Gatechisation, Communion og ministeriale Forretninger), maatte fynges en af raften valgt Pfalme, som ikke maatte være fortere end 2 Bers, da Sangeren ligelebes fremtræber i Chorderen for at forelæse bet zfte Bers, og med sidste Bers gaaer Predikanten paa Prædikestolen: 6) at det maatte være tilladt, ligesom hidtil paa oitidsdagene paa hoer Ssn og elligdag, at lade fynge fra Prædikestolen 1 eller 2 Bers, enten strax efters at Prædikanten havde forelaft Texten, som skal forklares, eller og under Prædiken selv, hvor han finder at denne Sang fan tjene til nyttig Afverling i hans Foredrag og til Opbyggelse for Tilhørerne; og fulde han da selv oplese det eller de Vers, som han vilde lade synge, hvorpaa Sangeren med Drgelet, hvor dette findes, intonerer Pskal men, da Tavlerne, som imidlertid kunne ombæres, i Kjøbstæderne af Klokkeren og andre Vedkommende, paa Landet af Sognets Anden Skolelærer og Kitkeværgerne eller andre gode Mænd, paa det at Sangeren ubehindret kunde styre Sangen i Menigheden: 7) at Prædikanten, naar Prædiken er til Ende, skulde, forend han gaaer neb af Prædikestolen, forelæse det ifte Vers af den Pfalme, som da fat fynges,, hoorpaa følge Kirkeforretningerne, Catechisation, Communion, Barnedaab, Brutevielse med Psalmer, som i psalmebogen ere dertil anviste; til Stut ning maatte fynges 1 eller 2 Bers, og hele Gudstje nesten stuttes med den fædvanlige Ben i Chordszen;
