1802. 658
Kongelige Rescripter,
23 Julii, by-Sogn, Noget til den resid. Capellan, og Noget 23 Julii. til æstved St. Peders Kirkes Sognepræst. Gr. Da det ved Rescript af 17de Martit 1741 er faste fat, at Fogedby-Sogn, der i en lang Nække af ar havde været henlagt til St. Peders-Sogn i Næstved, stutde haveen resid. Capellan, og denne beholde alt Offer, alle Acci dentser, saa og vægtiende med Smearedsel af Sognet, men Sognepræsten til St. Peders Kald i Næstved nyde Fogedby-Sogns Korntiende, dog uden der at udføre præstes lige Forretninger; og Biskopen udi en paa egne og. Stift amtmandens Begue til det Danske Cancellie indgiven Fores stilling har anbefalet et af Inspecteuren ved de Plessiste Fidei-Commis-Godser, i Anledning af den ved St. Peders Sognekald i Næstved indtrufne Vacance, indgivet Forslag, om at Tienden af det under Foge bygaards Gods henho rende Hartkorn i Fogedby Sogn 132 r. 1 Skp. 2 Fdkr. 1216. maatte henlægges til Præsten i Fogedby, der har et saare ringe Embede, og at Sognepræsten til St. Peders Kirke i Næstved maatte beholde Tienden af det øvrige Hartkorn i Fogedby Sogn, der beleber sig til 149 Tdr. 3 Sfpr. 1 Fokr. 1 216., med Hensyn til, at Præsten i Fogedby derved vilde erholde taaleligt udkomme, uden at Præsten til St. Peders Sogn i Næstved-vilde tabe betyde ligt i Indkomster fremfor hans Formand, efter de nu af Amtmand og Provst, i Anledning af St. Peders Sogne kalds Vacanse, med Fogedby Sogns og Grimstrup - Byes Beboere afsluttede bestandige Tiende - Foreninger: Saa bevilges og fastsættes: at Præste-Korntienden af det under Fogedbygaard Gods henhørende tiendepligtige Hartkorn i Fogedby Sogn, 132 Zdr. 1 Skp. 2 Fdkr. 1 Alb., maae henlægges til den resid. Capellan i Fogedby, men Sognepræsten til St. Peders Kirke i Næstved fremdeles beholde Præste - Kerntienden af Fogedby-Sogns øvrige tiendepligtige Hartkorn, 149 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Diatpenge for Sættevommere i Juftits -Sager. Gr. Byfoged Bredsdorff af Vordingborg har, i Untedning af at han af Stiftets Øvrighed har været constitueret Dommer i 2 Justitssager udi Stege paa Moen, forespurgt dette Collegium: om Placaten af 21de Martii 1800, hvor- beb
