1802. 688
Kongelige Rescripter,
13 Aug. udbetales for hans Cuur og Forflegning, som for hans Begravelses Bekostning. Ligeledes vilde Svendene, at, saasnart nogen Svend bliver syg, og vil ester Forestaaende nyde fri Cuur og Forflegning, da skal han strax melde sig til Indtagelse paa Hospitalet, og saasnart han saaledes haver meldt sig, betales strap af Bossen, uagtet han ei strap Ean komme ind paa Hospitalet, det Samme, som hans Tuur og Fors flegning skulde koste paa Hospitalet, men saalænge han ikke melder eller lader sig melde til Hospitalet, nyder han aldeles Intet af Bossen; dog bliver hans Begravelse, om han ved Deden afgaaer, af Bossen at bes koste, i Fald han selv ikke eier Formue dertil. Olders manden og Laugets samtlige Mestere vare enige i at tilstane Svendenes forestaaende Propositioner. Men, ba det kunde befrygtes ved flere Svendes Sygdom paa eengang, at Beffen kunde komme i Under-Balance, og den liden Sum af circa 150 Rdlr., der nu haves til Fond, letteligen medgaae, faa, for at forekomme dette, forestillede Oldermanden og Mesterne paa Laugets Vege ne, at naar det skulde indtræffe, at Beffens nuværens de Fond blev ved Udgivter til syge og bortdede Svende formindset indtil 120 Rdlr., ba skal Spendene strap, foruden de ommeldte 4 s. ugentlig, gjøre et lidet pass fende Tilskud til Boffen qvartaliter, indtil dens Fond igjen er opvoren til 150 Rdlr., men derefter skal alt faabant extraordinair Tilskad bortfalde, og ei mere sinde Sted, med mindre det ommeldte Tilfælde atter indtraf, at dette Fond atter sank ned til 120 Rdlr. Dette vedtog ligeledes samtlige tilstedeværende Oldges feller og Laugssvende. Af 8de Maji f. 2: 1) Raat en Svend, som er gift, og efterlader Rone og Boen,
