1802.
789
Resolutioner og Collegialbreve.
Saa kan Ustiftningen paa den ansøgte Maade, 23October. for saavidt disse Jorder angaaer, aldetes like finde Sted, da ei alene endeel af Byens nuværende, men og dens muligen tilkommende nye Indvaanere, om Byen blev udvidet, derved bleve udelukkede fra de dem tilkommende Rettigheder og Fordele; og da disse Jorder, efter de indsendte Oplysninger, dlerede ere inddeelte i ordentlige Vange, til afverlende Kornfæd og Græsning, og bruges paa den Maade, som Kammeret anseer meest passende for Kjøbstædmanden, der mere bør see hen til Fordernes hensigtsmessige Brug til Græss ning end til Bornsæd, fan tan Man nu for Tiden heller ikke tilraade dermed at foretage nogen Forandring. Imidlertid paatvivles ikke, at jo Randers - Kjøbstæds Magistrat, og i Særdeleshed Justitsraad og Borge mester Carde, der med saa megen Iver, som Supplie canterne i deres Ansøgning selv anfore, har sørget for Jordernes Opdyrkning til det de nu ere, fremdeles vil lade sig Jordernes Forbedring, især med hensyn til Græsningen, være meget magtpaaliggende. Hvad dernæst angaaer Udskiftningen af de saakaldte private Vange, da skjønnes ikke rettere, end at Eftergræsningen paa disse Jorder, der, ligesom hine, forhen skal have været hele Byen tilhørende, jo endnu er reserveret Menige-Mand i Byen, og i faa Tilfælde vil Samme heller ikke kunne udskiftes, med mindre en saadan Forening om Udskiftningsmanden kunde træffes, at Eftergræsningen desuagtet og uden Fora nærmelse blev Byen forbeholden. Men, da de nu gjeldende Udskiftnings-Anordninger ikke indeholde Regs ler for det Tilfælde, hvor Een eier Jorden, og en Anden er berettiget til Eftergræsningen, og følgelig Dbd. 3 Des
