1802.
851
Resolutioner og Collegialbreve.
Nytte, og Sagen selv, med hensyn til at formindste de dødfødte Borns Antal, er af megen Bigtighed, saa har Cancelliet anseet det nødvendigt til dette Diemeds Opnaaelse, at føie følgende Foranstaltning: 24 Decbr Enhver Gjordemoder skal, under Mulet af 5 Rdlr., §. I. for hver Gang hun forsømmer det (1), anmelde for Præsten ethvert Barn, ved hvis Fødsel hun har været brugt, og som enten kommer dødt til Berden, eller deer inden 24 Timer efter Fødselen. Paa denne Ans meldelse, som afgives, i Danmark og i Kjøbstæderne i Norge og Island, inden 8 Dage eller anden Sondag efter Forlæsningen, og paa Landet i Norge og Island, inden en af vedkommende Øvrighed bestemmende Tid, i Forhold til Veiens Længde imellem Præsten og Gjordemoderen, anføres Faderens og Moderens Navn, omtrent i hvilken Maaned efter Svangerska bet Konen fødte, Aarsagen til hendes fortidlige Nedkomst, om den kan vides; i Henseende til Forløsnin gen, om Fosteret kom let, naturlig, besværlig, ved Wending eller Instrumenter, til Berden; om der var Liv tilsyne, da det fødtes, eller ikke; i forste Tilfælde, hvorlænge Livet varede; om Gjordemoderen brugte nog-, le Haandgreb eller Midler til at face det i Live, eller holde Liv i det, og hvilke; eller ikke, og hvorfor ikke; og om Moderen tilforn havde født noget dødfødt Barn. Dersom Gjordemoderen ikke selv kan skrive, skal hun mundtligen opgive alle anførte Omstændigheder for Præsten, som fører dem i Pennen. Denne Anmel delse oplæses derefter af Præsten for Barnets Moder, om hun lever, hvis ikke, da for dets Faber, om han var tilstede, og een eller to af de fornuftigste Koner, der have været nærværende ved Fortøsningen, som da 5h2 mes (1) Formildet ved Circut. 25 Jan. 1806 og §. 3 af Circ. 9 Decbr. s. 2.
