1785. 18
Kongelige Rescripter,
§. 4. 21 Janv. dertil, at denne Kasse ved alt for mange Dødsfald skulde blive saa svag, at der lod sig tilsyne, ligesom den reent vilde udgaae, da samtligen at træde tilsammen, og efter da sluttet Forening at giøre et aparte nyt Indskud af 2 à 3 Mk. pro persona dertil; og hvem, som herimod [bli ver uvillig, og ikke erlægger disse to a tre Mark, stat indklages for Magistraten, og ved dens Assistence faae inddreven samme. Skulde en Mesters efterladte Enke igien gifte sig med en mand af en anden Profession uden for dette Laug, da er hun tilligemed hendes Mand aldeles udelukket af denne Kasse; men, om en Mester iblant dem skulde qvittere Haandverket, og bruge nogen anden borgerlig Næring, skal han og hans hustru derfore ikke udelades af denne Kasse, al den Stund de vedblive at svare deres maanedlige Tilskudspenge til samme, med mindre han griber til noget andet Haandverk, og giver sig i et andet Amt. Naar nu disse foregaaende Poster saa ledes ere blevne efterlevede, og hvortil alle Mestere i Lauget skal være tilforpligtede, saa skal og maa ingen af disse Penge, som til denne Kasse vorde indsamlede, forbruges til noget andet end alene til Laugets Mesteres og deres Kos ners Begravelser: og maa ingen Indførsel, Arrest, Beslag eller Execution finde Sted, men skal, som meldt, alene anvendes til de meldte Begravelses Omkostninger; men, om den Afdøde fylder noget til Langets Kasse, da at decourtere det Skyldigværende deraf, og Nesten udbetales. Udbetalingen bliver saaledes: til en nu herefter indtrædende Interessent seal, fra den Dag han indtræder i denne Lügkasse, i de første 8 Aar til sin eller Kones Be gravelse udbetales 20 Rd., men efter de 8 Aars Forløb 24 Rd. ligemed den, som forhen har givet sine Indskudde, alt efter vedtagen Resolution, saavidt den Afdøde døer en naturlig Død, og ikke medfører Mistænkelighed om §. 5. §. 6. Selva
