1809 410
Kongelige Rescripter, ao Mai for Skolevæsenet i Indland, saavidt den ikke ved Plakas ten af 20de April 1740 anderledes er modificeret; i det bemeldte Forordnings § 21-24., efterat have befalet at Steier bør bygges, hvor Samme mangle, og fastsat, hvorledes Bygningerne bør være bestafne, ikkun paalæge ger Bønderne at giere Kjørset med Tommer og andre fornødne Materialier til Skolernes Opbyggelse, som og at ftaffe Leer og Vender til Væggene, Halm til Taget, med videre, og Huusmændene at forrette det derved fore faldende Haandlanger Urbeide, men derimod fastsætter, at Bekostningerne til Materialierne, til Haandværksfolkenes Løn og Skolens Inventarium stat reparteres, hvilken Se partition alfaa ikke kan vedkomme andre end Lodseierne, som tydeligen fees af den 24be §., der fastsætter, at Brestfældighederne ved Skolen skal istandsættes af dem, som Stolen bygde op, at Bønderne ikke skulle give videre end Halm til Zoa, kline Baggene op, holde Diget eller Gjære det om Kochaven og Brønden vedlige, i hvilken oven nævnte Forordnings Bestemmelse, Placaten af 29de April 1740, ei heller videre har gjort Forandring, end at den i 6te §. 9ar overlost til Lodseiernes frie Balg, at tage Refusion af deres Bønder og Tienere for Bekostningerne 1il Skolernes Bygning; hvorimod dens aden §. udtryks kelig gjør det til Lodseiernes Pligt at forstaffe beqvemme @kolehufe. Kammeret finder derfor ikke, at der er Aarsag til at foranledige nogen Forandring i bemeldte Forordnings paa Billighed grundede Forskrift. Hvad angaaer Parcellister paa udstykkede frie Hovedgaards: Jorde, da formener Rentekammeret at Eierne af hovedparcellerne af udstykkede Hovedgaarde, som ere anfvarlige for de befaa lede Rytterhefte, fritages for at forrette Kjørseler og Arbeide til Sloterne; men at Eierne af de ovrige Par celler, hvad enten Jordene ere fattefrie eller ikke, deris mod bør forrette Kjørfeler og arbeide til Stolen, alt ligesom de, i Forhold til deres Hartkorn, kunne sættes i Ligning med Gaardmænd eller Huusmænd i den Egn, hvor Arbeidet forefalder; I Henseende til ræsterne derimod er Kammeret af den Formening, at disse, faalænge ikke nogen Anordning anderledes bestemmer, ikke kunne paalægges at tage Deel enten i Omkostningerne paa Skolens Opbyggelse eller Kjørseler og Arbeide til Samme, for hvilket de formeentlig hidtil have været fritagne. Da Cancelliet aldeles tiltræder hvad det kongelige Rentekammer faaledes har ytret, saa undlader man ikke herved at melde Hr. Kammerherren og Deres Heiærværdighed Saadant til behagelig Efterretning og videre Brkjendtgjørelse for Vedkommende.
