1809
517
Resolutioner og Collegialbreve. ning berettigede Grund-Eieres Creaturer skulle græs. 27 Dechr. ses: de Marker, som aarlig udligge til Græsning, skulle alene afbenyttes til fri Græsgang for Grund. Eiernes Creaturer i det Forhold, som ved den ovenfor nævnte Høieste Nets Dom og derefter passerede Udlægs Forretning er bestemt, úden Hensyn til de senere Vedtægter, som maatte have fundet Sted imela lem Borgerskabet, saa at enhver Grund. Eier aarlig nyder Græsnings. Ret til saamange Hoveder, som ham efter den i Udlægs Forretningen indeholdte Beregning fan tilkomme, naar Græsnings Retten i Vester marken, Mellemmarten og Galgemarken sammenlæg ges, og (fiben Grund Eierne forhen ikkun havde Græsningsret paa en af disse Marker, efter aarlig Omskiftning) divideres med 3, samt naar Græsnings. retten i Byesloven tillægges; hvorefter det Untal Ho veder, som Grund. Eierne aarligen ville faae græssede frit, kommer til at udgjøre 390 Stykker Hoveder. Er Folge heraf vil det da fremdeles være, at ingen andre Grund. Eiere tillægges Græsnings Ret end dem, som i bemeldte Beregning ere specificerede, og at Græsnings Retten for de af disse Grunde, som nu ikke ere i private Folks Eie, aarlig bortleies for Kæmner Kassens Regning. For denne fri Græss ning skulle Grund-Eierne ikke paalægges andre Byrs der, end dem, som hidtil have paaligget dem, nemlig at vedligeholde Lede, lenne Opfynsmænd og Hyrder. Dersom iøvrigt de ovennævnte 390 Stykker Hoveder ikke kunne blive tilstrækkeligen græssede paa de dertil unne blive tilfi udlagte 375 Tor. Land, førend alle Markerne efter gte 375 Tor Dmgang ere blevne opdyrkede, sulle Grund Eierne nyde Erstatning for hvad der efter lovligt Syn og Tapation aarlig maatte mangle i de fulde 390 Styl
