230
1810. 239 Kongelige Rescripter, 24 Aug, men til benne er Abgang næsten ligefaa tilfpærret for Mængden, som Vei til Fordærvelse derimod synes at m frane aaben for dem. Det er som saameget Anbet omskrevet i det uendelige og siden i det uendelige ef tersnakket, at Almuen paa Landet bør have andre Bøger end de Bedendes Kjæde og Almanakken, ikke destomindre har den vel endnu paa mangt et Sted kun disse til at fordrive Tidslede med, og Brændes viin for det øvrige i desto større Overflødighed. Den, ber er Religionelærer i en landlig Menighed, har unæg teligen den Forpligtelse paa sig, at ban ved enhver passende Leilighed skal opmuntre i sin Kreds til hen figtsmæssige Begers Anskaffelse; men neppe vil faa dan Unpriisning levne nogen Virkning faglænge stændighederne ikke forbedre fig lidet. Mange have ingen Skilling tilovers fra Bredbiden og Vadmelss treien, og den Sidste er ofte ikke mindre pjaltet end den første er blandet med Avner. Andre, der veb større Arbeidsomhed og rigtigere Huusholdning finde en Sparepenge, ville ingen Skjærv deraf bortkaste til en aldeles unyttig Ting, omtrent det udtryk de skulle bruge om enhver liden Udgivt til Læsning, dersom ifte Lyst til den og Overbeviisuing om dens Nytte als lerede i Forveien er bleven opvakt hos dem. Og naar noget af denne Loft beldigere maatte pttre sig bos det ellers dorske raa Menneske, der fra første Ungdoms. Dag af har drevet væg, og siden trællet bag Ploven, hvor fat man da henvise saadan En til at kjøbe en nyttig Bog. I det ellers vakte Trondhjem, i hvilket saas mange ypperlige Indretninger blomstre, gives ingen ora bentlig Boghandel, saavidt man veed; og, dersom den end fandtes, da er det dog meget at formode, at den tangtfra boende Ulmues Mand hverken selv vilde drage
