26
1810. 2 Febr. 3 Febr Kongelige Rescripter, Gr. Cognepræften for Svinninge Menighed i Esen, Sr. Martin Anton helm, har til det danske Cancellie indsendt en Ansøgning, hvori han har andraget: t han i en alder af nogle og 60 War har maattet friste den. haarde Stjæbne at fee fin Bolig, Svinninge Præstgaard, bed en opkommen Fidebrand aldeles lagt i fte; hverved han mistede næsten alt hvad han eiede. Han har derhos allerund, anboldt om, at den jelp, som ved Lobens 2- 12-4, er tilstaaet brandlidte Præster, med 1 Rdlr. af hver Kirke i Stiftet, ogfaa allernaadigst maatte forundes ham efter Studiiskattens Ligning og i Overeensstemmelse med det under 5te Decbr. 1794 allernaadigst confirmerede af daværende Fyene Geistlighed indgaaede Brandsocietet. Men da Fyens Stift i Uaret 1803 er blevet deelt saa Lebes, at Lolland-Falsters Stift abgier et eget Stift, faa har han tillige allerund. anholdt om, at ovennævnte Brands hjelp maatte forundes bam af enhver Kirke i Fyens og Follands Stifter, saaledes som bestemt var, ba ovennævnte Forening allernaadigst blev confirmeret, uden hensyn til den med Stifterne siden foretagne Deling. Efterat have taget denne Sag, tilligemed de derover afgivne Erklæ singer i Overvejelse, Gives hermed tilkjende: at herved allernaadigst bi. faldes, at fornævnte Sognepræst for Svinninge-Menig hed, Hr. M. 2. Selm, maae nyde Brandhjelp, i Over censstemmelse med Danse Lovs 2-12-4, baade af Fyens Stift og Lollands Falsters Stift; samt at brand. libte Præster af Fyens Stift og Lollands-Falsters Stift herefter maa nyde Brandhjelpen af begge Stifterne. Canc. Prom. (til V. G. Rente- og Gen. Toldk.), ang. Frihed til Brændeviinsbræn den for Grevskabet Schaffenborg, samt Gods ferne Treyborg og Østerbygaard, samt til at concedere Krohold og Hoferie. Gr. Efter at der længe mellem bet Kongelige Rentekama mer og Cancelliet gavde været ventileret en Sag ang. om Besidderen af Grevfabet Echakkenborg og Gierne af Godserne Troyborg og stert ngaard havde nogen hjemmel til den af dem paastaaebe Rettighed til selv at brænde Branteviin og udskæde B villinger paa Krohold, Brans beviinsbrænden, famt Hokerie med Kramvarer, indgik Gancelliet under i te f. m. tit 6. Majestæt med allerunder. danigst Forestilling om denne Sag, hvorved man indstilte, at det allernaadigst maatte tillades
