321
Resolutioner og Collegialbreve. 1810. fortrinlig Befordring; det har derefter behaget allerbeift. I Decbr. samme, under 21de Novbr,, allernaadigst at resolvere faaledes: "Vi ville allernaadigst have Lærerne ved Søecadet. Corpset, som ere Candidati theologiæ, forundt Tilfagn om, at komme i fortrinlig Betragtning til passende geistlig Befordring, naar de, efter 4 Uars troe Tieneste, erhverve Widnesbyrd om at have med Midkiærhed og Held andervist Soe-Cadetterne.", Hvilken allerheieste Resolution herved tienstligst meldes til behagelig Uns berretning og Bekjendtgjørelse for Bedkommende. Canc. Prom. (til Ribe: Biskop), ang. yoors 1 Decbr, ledes Ribe Bispestol og Cathedralskoles F Rector mellem sig dele Indtægterne af Apolloniæ Alters Vicariat. Gr. Efterat dette Gollegium havde modtaget Deres Haiærværdigheds Forestilling af de Februarii 1810, bveri de nærmere har fremfat Deres Tanter em Bispesto. lens og Rectoratets Andeel i Indtægterne af Apollonia Alters Vicariat, har an paa ny inblabt sig i Correz Spondance med den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde folet; denne var i sin hertil indsendte Stria velse yttret denne Formening: Da Biffop Middelboe i fin Erklæring ifte nægter at fyldestgjøre Rectoratets Paastand om, at Afgivten af de 3 til Apollonia: Alters Bicariat henhørende fibstfolgte Gaarde, for hvilke Bevillin gerne itte faftfaætte nogen Refusion i Penge, beregnes til Korn at betale efter Capitels Zarten, faa funne begge Parter, Biskoppen og Ribe.Cathedraloles Rector, om benne Punct anfees at være enige. Svab angaaer Pen geAfgisten af den Deel af Godset, der blev folgt i Aar ret 1794, Talde Directionen i henhold til fin Skrivelse af 15de Mai d. A. tjenstlig formene, at det maa bave fit Forblivende ved den om dette Godfes Salg ubstædte Bevilling, i Falge hvilken Rector beregnes tilgode Halvs delen af Renten af den Capital 1178 Rbir. 1 ONE. 3 B.; for hvilken bemeldte Gode i fin Eid blev afhændet. Wen, da Sagen ikke fra Restoratets Side før er sat unter vation, faa formener Directionen, i Medhold af Stut ningen af Biffoppens Erklæring, at Forandring i Betas lingsmaaden ikke finder Sted for den forbigangne, men for den følgende Tid. VII, Deel. 2det B, 1ste .
