Side:Kongeloven og dens forhistorie.djvu/3

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

De i det følgende samlede Aktstykker, af hvilke kun et Mindretal forhen har været trykt, findes alle i Original i Gehejmearkivet. Til de enkelte Stykker kan følgende bemærkes.

      Hyldingsbrevet (den senere saakaldte Arve-Enevolds-Akt), har

gjentagne Gange været trykt, bedst i Gehejmearkivets Aarsberetninger II, Side 125-43, med alle Underskrifterne og fulgt af de tilsvarende Breve fra Norge, Island og Færøerne; men det gjentages her for Sammenhængens Skyld, da det statsretlig indeholder den egenlige Hjemmel for Kongeloven. Denne er jo nemlig efter hele sit Indhold saa langt fra at være en Indfrielse af de med Stænderne ved Arvehyldningen og Haandfæstningens Kassation i Oktober 1660 trufne Aftaler, at den tværtimod maa siges at ville have været uden retligt Grundlag, hvis ikke hine Hyldingsbreve, der ere underskrevne af mange flere end de til Stændermødet deputerede, vare komme imellem; de indeholde i Virkeligheden efter moderne politisk Sprogbrug et Plebiscit som Stadfæstelse paa et fuldbyrdet Statscoup.

    Kongebrevet af 26. Marts 1661 (Nr. 2) synes at være udstedt

strax efter at Hyldingsbrevene maa antages at være komme tilbage til Kancelliet fra Cirkulation gjennem hele Riget, ved hvilken Underskrifterne samledes.[1]) Det er opbevaret i Original blandt det holstenske Regeringskancellis Sager tilligemed Originalen til Nr. 4 og Koncepterne til Nr. 3, 5 og 6. Disse sidste findes desuden i Original i Gehejmearkivets ældre Samling af Sager, vedrørende „Arvesukcessionen og Suveræniteten“.

Regeringskancelliets første Svar af 21. April, med tilhørende „Votum“ (Nr. 3), er forfattet af Kansleren, den lærde Dr. Didrik Reinking. Han havde alt i sin Ungdom (1616) udgivet en Ledetraad

  1. Sæll. Registre. 26. Jan. 1661: aabent Brev for Erkebispens Famulus, vellærde P. Andersøn, der skulde drage omkring til Gejstligheden, og ligesaa for den Kongl. Sekretær Chr. Stenkul. til Kjøbstæderne.