Side:Kongens Fald.djvu/115

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

109

CONSUMATUM EST


Jeg mistede mit Livs sande Foraar i Danmark af Længsel efter Lykken i det fremmede; og derude fandt jeg ingen Lykke, for jeg led overalt af Hjemve efter mit eget Land. Men da Alverden tilsidst lokkede mig forgæves, da var endelig ogsaa Danmark døet ud af mit Hjærte; saaledes blev jeg hjemløs.