Side:Kongens Fald.djvu/192

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

186

KONGENS FALD


Se op til Himlen, sagde han og lo uendelig mildt, ja og længselsfuldt, han var udtømt af Træthed og Længsel efter Jorden. Ser du, hvor gladeligt Natten den gaar!

Inger saa i Vejret efter de blege Stjærner. Og den døde Mand slap i Jorden. Hun saa ham ikke mere.