59
HJEMKOMST
des af Naturen fine Træk havde en attenaarigs Frihed og straalede tilmed som af en indre ung Ligevægt. Mikkel fattede, at Otte Iversen kunde sætte Himmel og Jord i Bevægelse for at faa hende — des bedre Lejlighed var der til at gøre ham ulykkelig. Beslutningen spændte sig som en Gjord om Mikkels Hjærte.
Du skulde haft Ane Mette, sagde gamle Thøger halvt i Spøg
paa Hjemvejen, I to kunde passet sammen. Ja jeg maa vel ikke
sige det. Jens Sivertsen er for den Sag ikke pengesøde heller.
— Jeg har jo ikke kunnet give dig ret meget. Om du og Ane
Mette nu kunde rejse sammen til Rom — som du snakkede om.
Jens Sivertsen har sejlet nogle tusind røgede Aal til Byen i
sin Tid!
Da Mikkel lod til at tage Skemten ilde op, tav Thøger. Men lidt efter afrundede han alligevel sin Drøm med følgende Bemærkning: Hun er god nok endnu, Ane Mette. De siger jo, de elsker hverandre. Hvad det vil sige, er du kanske ikke gammel nok til at forstaa. Men enhver kan da se, at Kildet ikke er taget af hende den Dag i Dag … ja ja bitte Mikkel, skal vi saa stræbe at komme hjem.
