Denne side er blevet korrekturlæst
79
DØDEN
først sagte og afbrudt, som om han prøver sig frem, han græder men holder snart op igen.
Men han bliver ved at klage, højere, han jamrer med tørre Øjne. Han ligger i en Bue med Ryggen krummet, hviler kun paa Nakke og Hæle, han ser i dybeste Nød op mod Loftet og skriger, skriger som en Barselkvinde. Tilsidst falder han sammen og klager sig ikke saa haardt. Han tier omsider og ligger stille.
