Side:Legender og Fortællinger.djvu/121

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

108

EN HISTORIE FRA HALSTANÄS.

til Laden, hvor Liget laa, kredse tre Gange rundt om den og saa forsvinde ind ad Porten. De havde ogsaa set Rytteren komme ud, atter kredse tre Gange om Huset og saa forsvinde.

Men om Morgenen, da man gik ind i Laden for at se til Liget, var det borte. Og saa troede man, at den Lede havde bemægtiget sig den døde og ført hende bort. Hermed havde man saa ladet sig nøje.

Men et Par Uger efter fandt man Liget, som var smidt op paa Høloftet inde i Laden, og saa blev der stort Staahej. — Man fik opsporet, hvem Ildrytteren var, og Bønderne lagde sig paa Lur efter Vestblad for at give ham en ordentlig Lektion; men Majorinden vilde ikke mere se ham ved sit Bord eller i sit Hus; — hun fyldte hans Ransel og bad ham drage andensteds hen. —

Og Vestblad, han drog ud i Verden og gjorde sin Lykke.

Obersten følte sig underlig til Mode, da han laa der i Sengen. Det var næsten som om han var i Færd med at blive bange. Han havde egentlig aldrig før tænkt rigtig over, hvor grim denne Historie var. Han havde vel endog været med til at le af den. Det var jo ikke Skik at tage sig af, hvad der kunde hænde et gammelt Fattiglem. Men Gud forbarme sig, hvor man var bleven rasende, hvis nogen havde gjort det imod ens egen Moder?

En kvælende Følelse greb Obersten, han aandede tungt. Det stod saa skræmmende stygt