114
BRØDRENE.
en ærlig, sort Kiste, Mage til de Kister, Herredsfogeden og Sognefogeden blev begravet i forleden Aar. Thi den samme Snedker laver alle Kister, og han har kun een Model; ingen bliver bedre eller ringere end de andre. Og du ved ogsaa — for du har jo set det saa mange Gange — at du bliver kørt til Kirke paa en Arbejdsvogn, som man i Dagens Anledning har malet sort. Du behøver slet ikke at tænke paa Fjerbuske. Og du ved, at hele Sognet kører med til Kirke, og at man kører ligesaa langsomt og højtideligt for dig som for en Gaardmand.
Men du har nu slet ingen Grund til at ærgre dig over, at du ikke faar Kranse nok, thi der bliver ikke lagt en eneste Blomst paa Kisten, den skal staa sort og skinnende, og ingenting maa dække den. Og du behøver ikke at tænke paa, at du ikke har stort nok Følge, thi de, der bor i din By, skal nok følge dig allesammen. Og du er heller ikke nødt til at ligge og høre efter, om der er Graad og Klage omkring din Kiste. Der grædes aldrig over de døde, naar de staar paa Kirkebakken udenfor Svartsjø Kirke.
Nej, der grædes ligesaa lidt over en ung, kraftig Mand, som Døden har fældet, netop da han kunde begynde at sørge for sine fattige gamle Forældre, som der bliver grædt over dig. Du vil blive stillet paa to sorte Bukke udenfor Døren til Sakristiet, og en hel Skare Mennesker vil lidt efter lidt samle sig om dig, alle Kvinderne med Lommetørklæde i Haanden. Men ingen
