GUDSFREDEN.
Der var engang en gammel Bondegaard, og det var en Juleaften med tung Himmel, som imod megen Sne, og med bidende Nordenvind. Det var netop paa den Tid af Eftermiddagen, da alle havde travlt med at blive færdige med deres Arbejde, fordi de skulde over i Badstuen og have Bad. Derinde fyrede man saa voldsomt, at Luen slog op af Skorstenen, og Sod og Gnister hvirvledes afsted af Vinden og faldt ned paa Udhusenes snedækte Tage.
Og idet Luen steg op af Badstueskorstenen og hævede sig over Gaarden som en Ildstøtte, følte alle pludselig, at Julen stod for Døren. Pigen, der laa i Forstuen og skurede, gav sig til at nynne, skønt Vandet frøs til Is i Spanden ved Siden af hende. Karlene, der stod i Brændeskuret og huggede Juleved, gav sig til at hugge to Stykker ad Gangen og svang Økserne saa lystigt, som om Arbejdet kun var en Leg.
Ud fra Madboden kom en gammel Kvinde med en stor Bunke runde Vørterkager paa Armen. Hun gik langsomt over Gaarden ind i det store, rød-
