170
SPØGELSEHAANDEN.
Race af Nervemennesker, som netop nu var begyndt at komme frem hist og her. Netop derfor var hun dyrebar for ham. Netop paa Grund af det, der var hændt hende i Nat, havde han svært ved at opgive hende.
Hun var fri, ja naturligvis, men hvis hun en Gang kunde og vilde — — —
Han saa forbavset paa hende. Pinte det hende ikke? Nej, tværtimod, nu først forsvandt Stivheden fra hendes Træk, og Øjnene blev rolige. Hun sad med halvaaben Mund og lyttede efter mere — —
Han fortalte, hvordan han havde tænkt at indrette Livet for dem, fortalte, hvordan han havde længtes efter hende. Han talte ganske anderledes om dette, end han vilde have talt om det for en halv Time siden. Men han saa det ogsaa paa en helt anden Maade nu, da han skulde miste hende. Han talte meget smukkere, end han havde troet sig selv i Stand til. Samlivet med en blid og elskelig Kvinde, ja netop Samlivet med hende, stod paa een Gang for hans Fantasi som noget meget skønt, og det sagde han hende.
Da han gik hen og rakte hende Haanden til Afsked, fik han atter Taarer i Øjnene. Hun var saa smuk netop i det Øjeblik, Farven vendte tilbage til hendes Kinder; hun var som en nysudsprungen Blomst. Hun saa saa glad ud, som en, der er sluppen levende ud af en Dødsfare.
Doktoren stod med hendes Haand i sin og drog sine Konklusioner saa hurtigt som aldrig før.
