183
FUGLEUNGEN.
et Par forlovede saadan rejse Landet rundt alene? — Naa, saa Maurits var ikke farlig? Nej, det havde han aldrig troet, men Folks Tunger ere farlige. — Naa, og saa til sidst var det Giggen. Maurits havde nok faaet opsnuset det mest gammeldags Køretøj i hele Byen? Og saa lade det Barn køre seks Mil i en Gig, og lade ham, Patron Teodor, bygge Æreport for en Gig! — — Sandelig havde han Lyst til rigtig at gennemruske ham! At lade Patron Teodor raabe Hurra for en Pindevogn! — Han dernede bliver altfor urimelig. Hvor hun beundrer Maurits, som kan staa saa rolig. Hun kunde egentlig nok have Lyst til at give et Ord med i Laget og forsvare Maurits, men hun tror ikke, han vilde synes om det.
Og inden hun falder i Søvn, ligger hun og remser op alt hvad hun vilde have sagt til Forsvar for Maurits. Saa falder hun i Søvn og vaagner igen med et Sæt og hører for sine Øren en gammel Gaade:
„En Jomfru gik over en Ager,
hun bar en Hund paa sin Arm.
Vikker og vakker var Hunden,
nu lægger jeg dig Ordene i Munden:
Hvad — hvad hed Hunden?“
Den Gaade havde ærgret hende tit og mange Gange. Uh, hvor hun dog syntes, den Hund var dum. Men nu i Halvsøvne sammenblander hun Hunden „Hvad“ med Maurits, og hun synes,
