199
FUGLEUNGEN.
du afbryder dine Studier og bliver Landmand for det Barns Skyld. Det duer du ikke til, min Dreng. Der skal mere til den Slags Ting end at kunne tage sin Hat smukt af og sige: „Jeg takker Jer, Børn.“ Du er jo hugget og stukket til Embedsmand. Du kan blive Minister.“
„Naar Onkel har saa gode Tanker om mig,“ svarer da Maurits, „saa hjælp mig til min Eksamen, og lad os bagefter gifte os!“
„Nej, paa ingen Maade, min Dreng, paa ingen Maade. Hvad Karriere tror du, du kunde gøre, naar du havde saadan en Klods om Foden som en Hustru? Den Hest, der skal trække Brødlæsset, løber ikke løbsk. Tænk dig nu Bagerjomfruen som Ministerfrue! Nej, du maa ikke forlove dig i en halv Snes Aar endnu, ikke før du er avanceret. Hvad vilde Følgen blive, hvis jeg hjalp Jer til at gifte Jer? Hvert eneste Aar vilde I komme og tigge mig om Penge. Og det blev baade I og jeg trætte af.“
„Men Onkel, jeg er jo en hæderlig Mand. Jeg har jo forlovet mig.“
„Hør nu, Maurits! Hvad er det bedste? At hun gaar og venter paa dig i ti Aar, og du saa ikke vil gifte dig med hende, eller at du slaar op nu straks? Tag nu en rask Beslutning, staa op, tag Giggen og kør hjem, inden hun vaagner. Det kan heller ikke gaa an, at et Par Forlovede saadan flakker Landet rundt ganske alene. Jeg skal nok tage mig af Pigebarnet, naar du blot vil lade dette Vanvid fare. Jeg skal lade Bjerg-
