Denne side er blevet korrekturlæst
217
FUGLEUNGEN.
at sole sig i Fred paa sin Bakke, og i Dammen gaar en Karpe, som er saa gammel, at ikke en Dreng kan nænne at kaste sin Snøre ud efter den. Og naar jeg kommer der, føler jeg, at der ligger Højtid i Luften, og det er, som om Fugle og Blomster endnu digtede deres smukke Sange om dig.
