SKOVDRONNINGEN.
Markus Antonius Poppius var en anset romersk Købmand. Han drev Handel med fjerne Lande; og fra Havnen i Ostia sendte han velrustede Triremer til Spanien, til Britannien, ja endog til Germaniens Nordkyst. Lykken var ham gunstig, og han samlede umaadelige Rigdomme, som han glædede sig til at efterlade sin eneste Søn i Arv. Desværre havde denne eneste Søn ikke arvet sin Faders Dygtighed. Den Slags Forhold kender man desværre hele Verden over. En rig Mands eneste Søn! Behøver man at sige mere? Det er og bliver altid den samme Historie.
Skulde man ikke tro, at Guderne giver de rige Mænd disse uforbederlige Dagdrivere, disse sløve, blege, trætte Taaber til Sønner for at vise Menneskene, hvilken uendelig Daarskab det er at samle Rigdomme. Naar vil Menneskenes Øjne aabnes? Naar vil de lytte til Gudernes advarende Røst?
Den unge Silvius Antonius Poppius havde i Tyveaarsalderen allerede naaet at prøve alle Livets
