SIGRID STORRAADE.
Det var engang et dejligt Foraar. Og det var netop det Foraar, da den svenske Dronning Sigrid Storraade havde stævnet den norske Konge Olaf Trygvesøn til at møde hende i Kongshelle for at træffe Aftale om deres Giftermaal.
Saare underligt var det, at Kong Olaf vilde ægte Dronning Sigrid, thi visselig var hun fager og storsindet, men hun var den argeste Hedning, medens Kong Olaf var Kristen og ikke tænkte paa andet end at bygge Kirker og tvinge Folket til at lade sig døbe. Men maaske haabede han, at Gud Herren i det høje vilde omvende hende.
Men end mere underligt var det, at da Storraade havde meldt Kong Olafs Sendebud, at hun vilde sejle til Kongshelle, saa snart Havet var isfrit, da begyndte Foraaret straks. Al Kulde og Sne forsvandt lige paa den Tid, da Vinteren ellers plejer at strænges.
Og da Storraade kundgjorde, at hun vilde begynde at udruste sine Skibe, da forsvandt Isen fra Fjordene, Engene begyndte at grønnes, og
