248
SIGRID STORRAADE.
Land. Storraade saa, at de, der roede op ad Elven, var tungt lastede med Sild og Salt, men de, der styredes ud imod det aabne Hav, var lastede til højt op paa Masten med kosteligt Egetømmer, Huder og Skind.
Da Dronningen saa alt dette, lo hun af Glæde. Hun sagde, at hun gerne vilde gifte sig med Kong Olaf for at komme til at raade over en saadan By.
Storraade roede op til Kongsbryggen. Der stod Kong Olaf og tog imod hende, og da hun skred ham imøde, syntes han, hun var den skønneste Kvinde, han havde set.
Derpaa fulgtes de ad op til Kongsgaarden, og der var stor Enighed og Venskab imellem dem. Og da de gik til Bords, lo og talte Storraade hele Tiden med Kongen, mens Biskoppen læste Bordbønnen, og Kongen lo og talte ogsaa, efterdi han saa, at det behagede Storraade. Da de havde endt Maaltidet, og alle foldede Hænderne for at lytte til Biskoppens Bøn, begyndte Storraade at fortælle Kongen om sine Rigdomme. Hun vedblev dermed, saa længe Bordbønnen varede. Og Kongen hørte paa Storraade og ikke paa Biskoppen.
Kongen satte Storraade i Højsædet, og selv satte han sig ved hendes Fødder. Og Storraade fortalte ham, hvorledes hun havde ladet indebrænde to Smaakonger, der havde vovet at fri til hende. Og Kongen glædedes ved at høre det og tænkte, at saaledes burde det gaa alle Smaa-
